Kontrolmedarbejder til spændende job med samfundsansvar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores kontrolteam, der arbejder med at sikre regelefterlevelse og korrekt afgiftsberegning i bilbranchen? Du kommer til at arbejde selvstændigt, og jobbet vil udfordre og udvikle din faglighed.

Jobbet som kontrolmedarbejder
Vi søger en ny kollega, der vil være med til at sikre, at alle betaler den korrekte afgift af deres køretøjer. Vores interessenter omfatter primært virksomheder og bilbranchen, ligesom vi samarbejder med andre myndigheder, fx andre styrelser i Skatteforvaltningen og politiet.

Sammen med erfarne kolleger bliver du ansvarlig for at forberede og gennemføre kontrol af virksomheder indenfor import, ligesom du får ansvaret for den efterfølgende sagsbehandling. Dine opgaver løses primært fra kontoret og sekundært ved udgående kontrol. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og din dagligdag, og det stiller store krav til din evne til at planlægge og strukturere din hverdag.

De udgående kontrolopgaver gennemføres i hele landet, og derfor skal du være indstillet på, at der kan være lange arbejdsdage.

Din baggrund
Vi lægger vægt på, at du er god i den direkte kontakt med andre mennesker, og at du både optræder serviceminded og professionelt samt begår dig i rollen som kontrollerende myndighed. I kontrolsammenhænge er det vigtigt, at du er robust, tager ansvar og bevarer overblikket og roen i pressede situationer. Du kommer til at arbejde med et område, der har stor, ekstern bevågenhed, og du er med til at løse en vigtig samfundsopgave.

Du er engageret i dit arbejde og forstår vigtigheden af videndeling og sparring. Du arbejder selvstændigt, er struktureret og trives med at have mange bolde i luften.

Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med at løse kontrolopgaver, og at du som specialist kan fortolke love og regler, så du kan træffe korrekte afgørelser.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan arbejde både helhedsorienteret og er struktureret og analytisk i din tilgang til problemløsning. Du har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt – og du taler og skriver engelsk på et professionelt niveau.

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er diplom i skat, cand.merc.jur., cand.merc.aud. eller anden relevant videregående uddannelse. Erfaring fra bilbranchen kan også være relevant.

Vi tilbyder et job med mening
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger. Vi har gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling, attraktive ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider og et job, der giver mening, fordi det har en samfundsmæssig betydning.

Du bliver en del af enheden Vejledning og Kontrol - Virksomheder. Vi er 25 dedikerede medarbejdere, som løser kontrolopgaver og arbejder projektorienteret.

Du bliver en del af en stærk samarbejdskultur med en uformel omgangstone. Vi vægter faglighed, engagement og samarbejde højt, tager ansvar for alle enhedens opgaver og løfter i flok. Vi udveksler erfaring på tværs og samarbejder bredt med kolleger både internt i Motorstyrelsen, i Skatteforvaltningen og med andre myndigheder. Derfor bliver du en del af et miljø, hvor vi værdsætter og kræver faglig sparring og videndeling. Udviklingen og nye trends stiller store krav til vores ekspertise, faglighed og evne til at agere fremsynet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 14. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Hanne Lundgaard Pedersen på 72 38 15 19.

Vi forventer at holde første runde samtaler den 22. august 2024. Der kan evt. indgå en personprofilanalyse og en logiktest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes straffeattest og referencer.

Tiltrædelse er den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Aalborg

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.

Seneste på facebook