BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et naturligt servicegen? Og har du lyst til at betjene vores brugere ansigt til ansigt? Så søger vi en medarbejder til vores Borgerservicecenter i Aalborg i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Dine opgaver i kontoret
I Borgerservice behandler vi sager om opholdsret for EU-borgere, men også en række andre sager på udlændingeområdet. Derudover har vores kontor også ansvaret for styrelsens callcenter.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at modtage og behandle ansøgninger om opholdsret for EU-borgere, yde vejledning inden for både EU- og udlændingeområdet, modtage ansøgninger og optage biometri (foto og fingeraftryk).
Du skal sammen med kontorets øvrige medarbejdere være styrelsens ansigt udadtil og yde en god service over for vores brugere. Du bliver en del af et kontor med ca. 105 personer, som består af både erfarne og nye medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, og viden er noget vi deler.
Geografisk er kontoret delt på adresser i København, Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg. I Borgerservice i Aalborg er der 3 medarbejdere og en student.
Vores forventninger til dig
Du har en relevant baggrund, fx en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller erfaring med sagsbehandling fra en anden offentlig myndighed.
Du har flair for at yde en god service, evner at sætte dig i brugerens sted og trives i en til tider hektisk hverdag, hvor tingene ofte går stærkt. De fleste af vores brugere taler engelsk, og vi forventer derfor, at du er fortrolig med at tale engelsk.
Derudover forventer vi, at du:
- er fagligt dygtig og fortrolig med elektronisk sagsbehandling
- arbejder selvstændigt og er ansvarlig
- har en positiv, fleksibel og tålmodig tilgang til dit arbejde
- er en god kollega og indstillet på et arbejde, hvor vi løfter i flok
Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Rantzausgade 4, 1, 9000 Aalborg.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Kontakt os
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jane Kærhus på telefonnummer 72 14 21 63 eller på e-mail jkn@siri.dk eller enhedschef Ida Nepper-Christensen på telefonnummer 72 14 20 96 eller på e-mail ine@siri.dk.
Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest fredag den 6. oktober 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 42.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg SIRI, Rantzausgade , 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913251