BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå i spidsen for et af de centrale kontorer i Motorstyrelsen, der understøtter styrelsens arbejde med digitalisering, forretningsudvikling og procesoptimeringer? Så er du måske vores nye kontorchef.
Motorstyrelsen er en styrelse med ca. 500 medarbejdere, som skal sikre korrekt og effektiv registrering og afgiftsberegning af alle køretøjer. Vi er på udkig efter en nærværende leder for ca. 15 kompetente medarbejdere, som blandt andet arbejder med forretningsudvikling og digitalisering.
Du bliver en del af et ambitiøst lederteam og får kollegaer, som kan give dig faglig og ledelsesmæssig sparring. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og positivt, og din leder er åben, har tillid til dine evner og er ikke bange for at give dig ansvar for opgaverne.
Dine ansvarsområder
Som kontorchef for Forretningsudvikling og Digitalisering får du ansvaret for en central del af Motorstyrelsens organisation. Kontorets ansvarsområder er blandt andet at:
- styrke innovationen i styrelsen ved at afdække potentialer og behov i forhold til den samlede forretningsudvikling ud fra Motorstyrelsens mål, rammer, strategiske pejlemærker mv. i samarbejde med forretningen
- identificere, modne og drive udvikling og implementering af IT-tekniske løsninger
- varetage porteføljestyring for større tværgående projekter i Motorstyrelsen
- automatisere og optimere arbejdsgange, herunder integration til andre systemer og anvendelse af moderne teknologier
- vurdere lovforslag og koordinere lovimplementering i Motorstyrelsen og tilhørende IT-løsninger
- opbygge governance og sikkerhed omkring øget automatisering samt brug af machine-learning.
Du tager ansvar for at udvikle og styre planlægning og prioritering i kontoret, og det ligger dig naturligt at tænke og arbejde tværgående. Du er god til at skabe relationer, og du bidrager til positivt samarbejde i ledergruppen og på tværs af Motorstyrelsen.
Din baggrund og erfaring
Du har en relevant videregående uddannelse, og du har stor erfaring med forretningsudvikling og strategiarbejde på digitaliseringsområdet fra den offentlige sektor, et konsulenthus eller en it-virksomhed, hvor du har samarbejdet med topledelse såvel som specialister. Vi ser gerne, at du derudover:
- har erfaring med forretningsudvikling og styring af IT-projekter
- kendskab til moderne teknologier til brug for automatiseringer og driftsunderstøttende opgaver – herunder erfaring med brug af data- og analysemiljøer
- har gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen.
I Motorstyrelsen får du udfordrende opgaver og faglig udvikling, og du vil opleve dygtige og engagerede lederkollegaer og medarbejdere med et højt fagligt niveau. Du får en varieret hverdag i et uformelt miljø, hvor velkvalificeret faglig sparring vægtes højt, og hvor dine arbejdsopgaver giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Motorstyrelsen ønsker at sætte rammerne for et godt arbejdsliv for dig som medarbejder, så du bliver en del af en arbejdsplads, der lægger vægt på faglighed, udvikling, trivsel og godt kollegaskab.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser bedes sendt via nedenstående link senest søndag den 28. januar 2024. Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen på telefon 72 37 32 66.
Vi holder løbende samtaler i februar måned 2024. Vi forventer at bruge test i rekrutteringsprocessen i form af en personanalyse, en logisk test og en case. Vi indhenter referencer og straffeattest inden ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse er den 1. april 2024 eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970303