Kontaktperson og teamleder søges til Psykiatrien i Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at bruge din faglighed og erfaring til at arbejde tværfagligt, forebyggende og familiefokuseret til gavn for familier, hvor en forælder lever med psykisk sygdom, så er du måske den medarbejder, vi søger.

Psykiatrien i Region Nordjylland søger pr. 1. november 2023 en teamleder og kontaktperson til et nyopstartet forskningsprojekt, VIA Family 2.0.

Projektet VIA Family 2.0
Cirka hver tredje voksen vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en psykiatrisk diagnose. Når en forælder lever med psykisk sygdom, kan det i perioder påvirke hele familien. Op mod 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom.

Vi vil undersøge effekten af en familiebaseret, tværfaglig, forebyggende indsats, VIA Family 2.0, der tager udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov (videreudvikling af forskningsprojektet VIA Family, som er blevet udført i Region Hovedstaden).

VIA Family 2.0 indsatsen, som foruden Region Hovedstaden også udføres i Region Nordjylland, består af et tværfagligt team, der tilsammen har kompetencer til at imødegå familiernes mangeartede behov og samtidig tilbyde forebyggelse og aldersspecifik støtte til hvert barn i familien samt deres forældre. Børn i alle aldre, som har forældre med en hvilken som helst diagnose, og som har haft kontakt med hospitalssektoren indenfor de sidste tre år, kan blive henvist til studiet, der afprøver VIA Family 2.0 indsatsen. Familier, som randomiseres til den familiebaserede indsats VIA Family 2.0, får tildelt en kontaktperson til koordinering af al kontakt, samt en grundpakke med familiesamtaler/psykoedukation (tilpasset barnets alder) og mulighed for tilvalg af børnegruppe, forældrestøtte, partnerstøtte, tidlig børne-og ungdomspsykiatrisk vurdering, socialrådgivning og familie til familie-støtte. Alle elementer tilbydes altid på baggrund af familiens aktuelle behov og motivation, børnenes alder og mindstemiddels princip.

Indsatsen VIA Family 2.0, der afprøves i sammenligning med standardbehandlingen, hører under Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner (FBI), hvor der i perioden også vil foregå andre forskningsaktiviteter. Forskningscenteret er etableret med støtte fra en lang række danske fonde.

Om jobbet
Der er tale om en 4-årig stilling. Ansættelsen løber fra 1. november 2023 til 31. december 2027.

Teamlederen skal være med til at opstarte et tværfagligt team, som vedkommende bliver leder for, dels medlem af. Stillingen består af 80% teammedlem/kontaktperson og 20% teamlederfunktion.

Som teammedlem arbejder man som hele familiens kontaktperson med støtte ud fra familiens behov og ønsker. Kontaktpersonen møder familierne i de forskellige arenaer, hvor de færdes, både som samtalemedarbejder og som tovholder i forbindelse med familiens kontakter til aktører såsom psykiatrien, kommunen og andre indsatser i civilsamfundet. Kontaktpersonen har fokus på familiens ressourcer og styrker, tænker forebyggende og arbejder med både individet og familien. Kontaktpersonen har lyst til at arbejde manualbaseret og har lyst til at facilitere grupper.

Teamlederen har ansvar for den daglige ledelse herunder afholdelse af medarbejderudviklings- og sygefraværssamtaler, ansvar for ferieplanlægning, samt ansvar for det daglige budget og fordeling af familier og andre arbejdsopgaver. Du skal desuden afrapportere til og samarbejde tæt med projektledelsen i VIA Family 2.0.

Et kerneprincip i VIA Family 2.0 er fleksibilitet: Det betyder, at familierne skal mødes med høj grad af fleksibilitet, både i tilgang, sammensætning af forløb, mødesteder og tid, hvorfor der indimellem må påregnes arbejde, som ligger udenfor almindelige arbejdstider.

En del af oplæringen vil foregå i København. Herudover vil der være rejseaktivitet til København en til to gange årligt.

Hovedkontoret i Region Nordjylland er i Aalborg, og der er satellitter rundt i regionen.

Om dig
Vi søger en kontaktperson og teamleder, der brænder for at gøre en forskel for disse familier og har erfaring fra psykiatrien, med børn som pårørende og/eller familiebehandling.  Du er relevant uddannet fx som socialrådgiver, sygeplejerske – gerne med psykiatrisk specialisering, pædagog eller psykolog.

Vi søger en medarbejder, som både har lyst til at bruge sin erfaring til at stå for ledelse af teamet, men samtidig arbejde tæt med familierne som kontaktperson.

Vi søger efter en medarbejder som

  • Har erfaring med familiearbejde, både på individ og gruppeniveau
  • Kan arbejde systemisk og mentaliserende
  • God til relationsdannelse, både med sårbare familier, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Fleksibel og kreativ i sin tilgang til arbejdet
  • Kan arbejde selvstændigt og i team, herunder respekt for andres faglighed
  • Dygtig til at strukturere og samarbejde på tværs af både fagligheder og sektorer
  • Har blik for helhedsorienteret sagsbehandling, er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • Har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • Kan koordinere tværfaglige indsatser og sætter fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
Det er en fordel, hvis du har bil.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag i et ambitiøst og nyskabende forskningsprojekt, som også arbejder på implementering efter endt projektperiode.
  • Et spændende job med ansvar og indflydelse på din arbejdsdag, samt for at sætte dit præg på teamet og jeres arbejde indenfor rammen af projektet
  • Mulighed for at arbejde forebyggende
  • Være med til at nytænke og præge psykiatrien og få sat børn og unge som pårørende på dagsordenen
  • Uddannelse og faglig udvikling (herunder uddannelse i forældreprogrammet Triple P, Family talk og gruppefacilitering)
  • Et stærkt fagligt miljø, der vægter faglighed og refleksion højt
  • Et ambitiøst forskningsmiljø
Om os
Projektet ledes af Forskningscenter for FamilieBaserede Interventioner, et samarbejde mellem Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatrien og Center for Pårørende i Region Nordjylland. Centeret ledes overordnet af professor Anne A. E. Thorup. Leder i Region Nordjylland er professor Marlene B. Lauritsen.

Der vil være et tæt samarbejde mellem teamet i Region Nordjylland og i Region Hovedstaden. Som teamleder vil der også være et tæt samarbejde med teamlederen i Region Hovedstaden.

Vil du vide mere?Det praktiske
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Vi indhenter ligeledes straffeattest og børneattest
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.


Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=32487d93-de4e-46dc-b1e9-ff01f75c5e52

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883748

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet