Konsulent til strategiske karriereindsatser ved Aalborg Universitet

dato

AAU Uddannelse og Studerende søger en erfaren og fagligt stærk konsulent, der vil være med til at styrke vores strategiske karriereindsatser på tværs af hele universitetet. Du får en central rolle i at styrke indsatser, der kan bringe studerende tættere på arbejdsmarkedet og styrke samarbejdet med virksomhederne. Formålet er at lette overgangen fra studie til job for de kommende dimittender – og bane vejen for nye samarbejdsformer. 

I AAU Uddannelse og Studerende er vi i fuld gang med at realisere en ny organisering og fælles pejlemærker for afdelingen. Det er derfor et spændende tidspunkt at blive en del af vores team! 
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Dine vigtigste arbejdsopgaver  
Som konsulent i teamet Karriere i området Studieliv bliver du en nøgleperson i arbejdet med at:

  • Varetage StudenterUdviklingsSamtaler med udvalgte studiers studerende -herunder koordinering, evaluering og udvikling af indsatsen.
  • Deltage i virksomhedsindrettede indsatser, herunder virksomhedsbesøg med fokus på at skabe samarbejder mellem studerende og erhvervslivet.
  • Samarbejde med relevante aktører i krydsfeltet mellem virksomheder, AAU, jobcentre og andre interessenter.
  • Gennemføre strategiske projekter på karriere-området, fx til understøttelse af bestemte målgruppers inklusion på arbejdsmarkedet eller styrkelse af forbindelsen mellem studerende og erhvervslivet.
  • Bidrage til at styrke vores datadrevne beslutningsgrundlag inden for området.
  • Facilitering af workshops for studerende på både dansk og engelsk.
  • Karrierevejledning af studerende

Dine kompetencer  
Vi leder efter en kollega, der:

  • Har en relevant uddannelse og solid erfaring med indsatser, der skal styrke de studerendes karrierelæring.
  • Trives med at lede komplekse indsatser med en bred samarbejdsflade mod kolleger og ledelse på hele AAU og vores mange samarbejdspartnere og interessenter uden for AAU.
  • Har stærke analytiske evner og kan omsætte data og viden til meningsfulde indsatser.
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan lide at arbejde med og for mennesker.

Erfaring fra universitetsverdenen, erhvervsudviklings- eller beskæftigelsesområdet er en fordel, men ikke et krav.

Hvem er vi? 
Studieliv er en del af AAU Uddannelse og studerende og består af ca. 30 engagerede kolleger fordelt på fire teams: Karriere, Studie- og Trivselsvejledningen, Internationalt Kontor og SU&SPS. Vi arbejder tæt sammen og har en uformel og humoristisk omgangstone – også når det går stærkt.

Vi er drevet af høj faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for de studerendes uddannelse og studieliv på AAU. Du får:

  • Et stærkt fagligt fællesskab og stor kontaktflade i organisationen.
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge dine opgaver.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og fleksibilitet.

Du kan læse mere om AAU Uddannelse og Studerende, organisering, kerneopgaver, pejlemærker og værdier mv. på https://www.aus.aau.dk/ 

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget. 

Ansættelsessamtaler afholdes d. 8. december 2025.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18ab52b8-7381-4969-bfe4-43b2aa6ff7cc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet