BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du med helt ind i maskinrummet, hvor de nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden arbejder for at Nordjylland står stærkere? Er du skriftligt kompetent, administrativt stærk og vant til at begå dig i en politisk styret organisation? Så er du muligvis BRN’s kommende konsulent.
Dine opgaverSom BRN’s kommende konsulent skal du være med til at få ting til at ske i et visionært politisk landskab. Du bliver en del af et stærkt fagligt team og får en vigtig tovholderrolle i BRN’s relationer til medlemskommunerne og Region Nordjylland samt samarbejde med ligesindede organisationer og bevillingsmodtagere. Relationer og samarbejde er nemlig helt afgørende for, at vi kan lykkes med vores opgaver.
I 2022 vedtog vi en ny strategi for BRN-samarbejdet med et øget fokus på interessevaretagelse. Derfor vil du også få rig mulighed for både at bidrage til at arbejde videre med eksisterende indsatser samt understøtte nye strategiske interessevaretagelsesopgaver.
Du vil blandt andet arbejde med at:
- Sekretariatsbetjene BRN’s bestyrelse og direktion, heriblandt udarbejdelse af dagsordner, sagsfremstillinger, referater, kontraktholderfunktion, oplæg til politiske drøftelser, præsentationer til politikere om strategiske emner og opgaver.
- Udarbejde budgetopfølgning på BRN’s overordnede økonomi.
- Udmønte og følge op på opgaver igangsat af bestyrelsen og direktionen.
- Tage medansvar for eksekvering af ny strategi for BRN og udarbejde årlige handlingsplaner for BRN.
- Formidle og tilrettelægge events relateret til interessevaretagelse på udvalgte indsatser.
- Videreudvikle og fastholde konstruktive relationer med BRN’s samarbejdspartnere og interessenter.
Du vil være i jævnlig kontakt med borgmestre, kommunaldirektører, regionsrådsformand, regionsdirektør samt andre nøglepersoner hos kommunerne og Region Nordjylland.
Din profilVi leder efter den rette person til stillingen, og forestiller os, at du som minimum har tre års erfaring fra en lignende stilling i en kommune eller en region. Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, eksempelvis som cand.scient.pol, cand.pol.adm. eller cand.merc.
- Har erfaring med politisk betjening, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger, dagsordener og referater m.v.
- Formår at løse administrative opgaver og befinder dig godt i denne rolle.
- Interesserer dig for tal og har erfaring med eller viden om økonomistyring.
- Kan indtage en konstruktiv og koordinerede rolle i tværgående og tværfaglige samarbejder.
- Har indsigt i det kommunale/regionale landskab i Nordjylland og lyst til at udvide denne indsigt.
- Har gode kommunikative evner - både i skrift og tale.
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer.
Som konsulent kan du forvente en spændende og udfordrende rolle placeret centralt mellem adskillige centrale aktører, og imellem politik og samfund. Du får rig mulighed for at understøtte fælles, nordjyske dagsordener, sætte Nordjylland på landkortet, bidrage til at løse komplekse problemstillinger og indfri store potentialer.
Du bliver en del af et velfungerende og fagligt stærkt team i sekretariatet, som udover dig består af en Public Affairs-konsulent, sekretariatschefen og tre klimamedarbejdere, som arbejder på tværregionale klimaindsatser i Nordjylland. Vores dagligdag er præget af faglig sparring og tillid til hinandens evner og indsats. Vi har en uhøjtidelig tone på kontoret og kort til grin. Sociale arrangementer er prioriteret højt, og det gode kollegaskab står øverst på vores liste.
Sekretariatet er fysisk placeret sammen med Aalborg Kommunes erhvervsafdeling, Business Aalborg, som har 45 medarbejdere. Du vil referere til sekretariatschef i BRN, Christine Lunde.
Om BRN
BRN er et erhvervspolitisk samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, som målrettet arbejder for at styrke betingelserne for vækst og udvikling i hele landsdelen. Vi bringer Nordjyllands særlige styrker og potentialer i spil i større fælles strategiske indsatser og arbejder for at styrke Nordjyllands position i et nationalt og internationalt perspektiv.
Som en dynamisk og handlingsorienteret politisk platform er det BRN’s bestyrelse (de nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden), der sætter retningen for de fælles dagsordener, hvor BRN skal være Nordjyllands stemme i forhold til politisk interessevaretagelse og koordinerende indsatser.
I BRN har vi et særligt fokus på at:
- skabe grobund for grøn omstilling og grøn vækst i hele Nordjylland
- styrke vital infrastruktur, der forbinder Nordjylland med resten af landet og verden
- styrke erhvervslivets vækstbetingelser på strategiske nordjyske styrkepositioner
- øge Nordjyllands tiltrækningskraft for investeringer og midler
- udvikle, fastholde og tiltrække nødvendig kvalificeret arbejdskraft
Ansøgningsfrist er søndag den 14. januar 2024.
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag den 18. januar 2024 og 2. samtale tirsdag den 23. januar 2024.
I løbet af samtaleforløbet vil du blive præsenteret for en personligheds- og profiltest samt skulle løse enkelte opgaver.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt.
Der er tale om en fast stilling, hvor ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.
Yderligere informationFor yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Christine Lunde, sekretariatschef på mobil 2332 0332
Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som eksempelvis ansøgning og CV i begrænset omfang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Boulevarden 13, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956598