BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded med stort ”S”, har masser af ”gå på mod” og passioneret omkring mad og service? Så er du måske vores nye kollega i vores Aalborg-afdeling!
DINE ARBEJDSOPGAVER
Jobbet indebærer primært arbejdsopgaver relateret til anstilling af frokost, indkøb af madvarer, afrydning, opvask, mindre rengøring, indkøb af kontorartikler mm.
Derudover vil man også stå for mødeforplejning, hvor du skal anrette/sætte op og generelt optimere samt sikre at forplejningen rundt på hele kontoret, til enhver tid er korrekt leveret og fremstår indbydende.
OM DIG
Vi kræver ikke en specifik uddannelsesbaggrund, men ser positivt på, hvis du har en baggrund indenfor mad og/eller service. Som person er du smilende og positiv, og det falder dig naturligt at være serviceminded overfor de kunder, du møder på din vej. Vi søger en derudover en kollega, der er:
- er vant til at arbejde i et køkken.
- er engageret og serviceminded.
- er selvstændig og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver.
- er omstillingsparat og trives i en uforudsigelig hverdag.
- er mødestabil og pligtopfyldende.
- kan tænke kreativt i forhold til varieret kost.
- arbejder struktureret med god ordenssans og høj hygiejnestandard.
VI TILBYDER
Et job med gode arbejdstider i dagtimerne mandag-fredag (ca. 15 timer/ugen). Vi tilbyder en spændende hverdag i et hus, hvor du vil komme til at møde mange forskellige slags mennesker. Derudover vil du få:
- Inspirerende og uformelt arbejdsmiljø.
- Stor indflydelse på eget arbejde.
- Initiativrig personaleforening med spændende arrangementer.
TILTRÆDELSE
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt.
OM BRIX & KAMP A/S
Brix & Kamp A/S er en af Danmarks ældste rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi er dybt forankret i den nordjyske muld med kontorer i Hjørring, Aalborg og Frederikshavn, men arbejder i hele Danmark. Vores kompetente medarbejdere arbejder med alt fra energimærker af enfamiliehuse til supersygehusene i Aalborg og Odense. Vi har været ingeniøren på de højeste beboelsesejendomme i Frederikshavn (Seatower), Aalborg (Horisonten) og Aarhus (UNITY Aarhus).
ANSØGNING
Ansøgningsfrist d. 11/8-24
Ansøgning og CV sendes til hr@brixkamp.dk - Mærk emnefeltet: ”Køkkenhjælp.”
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Jacob Munch Nielsen på tlf.: 2161 3055
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
BRIX & KAMP A/S, Boeck-Hansens Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080926