Køkkenfirma i Aalborg genopliver gamle køkkenelementer med nyt cirkulært koncept

OK Køkkenrenovering i Aalborg lancerer et nyt cirkulært koncept, hvor gamle køkkenelementer indsamles og omdannes til nye. Konceptet gør det muligt at forlænge træets levetid med op til 88 år.   
dato

OK Køkkenrenovering i Aalborg lancerer et nyt cirkulært koncept, hvor gamle køkkenelementer indsamles og omdannes til nye. Konceptet gør det muligt at forlænge træets levetid med op til 88 år. 

OK Køkkenrenovering i Aalborg vil reducere ressourcespild med lanceringen af et nyt cirkulært koncept. Ved renoveringsprojekter indsamler firmaet gamle køkkenelementer til sortering. Træet videregives til den danske fabrik Novopan, hvor det omdannes til nye spånplader, som derefter genkøbes og anvendes til nye køkkenfronter.

Videncentret Bolius angiver, at et køkken i gennemsnit har en levetid på 11 år. Med det nye sorteringskoncept fra OK Køkkenrenovering kan træmaterialer fornyes op til otte gange, hvilket forlænger materialets levetid med op til 88 år. Cirka 90 procent af alle træmaterialer genanvendes, mens det resterende, primært ikke-genbrugelige MDF-plader, sendes til forbrænding.

– Vi udnytter eksisterende materialer for at reducere ressourcespild i forbindelse med renovering af blandt andet køkkenet, der er boligens største klimasynder, siger Gert Johansen, forhandler hos OK Køkkenrenovering i Aalborg, og tilføjer:

 – Det er almindeligt inden for vores branche, at brugte materialer bliver bragt til genbrugsstationen, hvor man ikke altid kan sikre, at de kommer videre til direkte genbrug. Det gør vi nu en aktiv indsats imod ved at forlænge materialernes levetid i det omfang, det lader sig gøre ved at kontrollere processen selv.

Ansvarlig materialesortering
For OK Køkkenrenovering, der påtager sig ekstra omkostninger til lønninger og containerleje i forbindelse med opbevaring og sortering af materialer, er tiltaget en vigtig investering.

– Vi ønsker som virksomhed at fortsætte med at renovere køkkener, bad og garderober uden at skulle kassere de emner, som stadig er brugbare. At kunderne kommer hjem til deres nyrenoverede køkken uden at skulle forhold sig til de gamle, kasserede emner, gør oplevelsen endnu bedre, samtidig med at vi som organisation kan tage ansvaret for, at alt bliver genanvendt eller bortskaffet på korrekt vis, siger Michael Riis, kædechef hos OK Køkkenrenovering

OK Køkkenrenovering er en landsdækkende kæde, der siden stiftelsen i 2008 har specialiseret sig i at renovere køkken, bad, bryggers og garderobe. Kæden har lokale afdelinger fordelt på 11 distrikter i landet. Læs mere på www.okkr.dk   

FAKTA – sådan fungerer OK Køkkenrenovering’s cirkulære koncept

  • Indsamling: OK Køkkenrenovering tager gamle køkkenfronter, bordplader med videre med efter renovering.
  • Sortering: Køkkenelementerne sorteres på OK Køkkenrenoverings sorteringsanlæg rundt omkring i hele Danmark, og brugbare materialer sendes til spånpladefabrikken Novopan, mens resterende materiale sorteres og bortskaffes korrekt.
  • Produktion: Novopan kværner fronterne til mindre stykker, som laves til nye spånplader.
  • Genbrug: OK Køkkenrenovering køber de nye spånplader og skærer dem til nye køkkenfronter.
Kilde: OK Køkkenrenovering
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.