Knallertaktion i Svenstrup

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi slog i onsdags, d. 4. maj 2022, til i en målrettet aktion rettet mod såkaldt knallertkørsel til ulempe i Svenstrup. Flere knallerter blev kontrolleret, og der blev ved kontrollen fundet ulovlige af slagsen. Kontrollen skete på baggrund af flere henvendelser fra borgerne.

Den ansvarlige for politiets aktion, politikommissær Simon Hjorth Jacobsen, oplyser, at der i alt blev kontrolleret seks knallerter, hvoraf tre viste sig at være. 

Politikommissæren fortæller, at betjente fra forebyggelse og færdslen forenede kræfterne og slog til i en hurtig aktion, fordi politikredsen i den seneste uge havde modtaget flere henvendelserne fra borgerne og anmeldelser om netop knallertkørsel til ulempe i Svenstrup. 

Borgerne beskrev, at der blev kørt stærkt på blandt andet Oldstien, Bjergbanestien, området ved Højvanghallen samt ved Gl. Viborgvej i Svenstrup. Der er to spejderhytter på Gl. Viborgvej, og der blev ofte kørt hasarderet på knallert ved stisystemet omkring spejderne. Ligeledes lød en anmeldelse på, at knallerterne kørte stærkt forbi Højvanghallen, når der var træning eller kampe. Der blev ydermere kørt ude på fodboldbanerne. Den seneste anmeldelse blev indgivet mandag d. 2. maj.

”Anmeldelserne fra borgerne bar klar præg af voldsom knallertkørsel på steder, hvor der normalt færdes mange mennesker, også masser af børn. Og det er selvfølgelig helt uacceptabelt med kørsel, der både skaber farlige situationer og skaber utryghed for borgerne. Vi traf beslutning om at slå til i en hurtig planlagt aktion,” forklarer politikommissær Simon Hjorth Jacobsen.  

Aktionens resultat fordelte sig mere konkret sådan:    
1 lille knallert blev målt til at have en mindstehastighed på 58 km/t, hvilket udover bøden giver en betinget frakendelse til at føre lille knallert samt konfiskation ved 2. gangstilfælde. Føreren af denne knallert forsøgte at køre væk fra patruljen, men han blev standset ved Svenstrup Skole, hvor knallerten blev målt på rullefelt.

1 lille knallert blev standset ved stisystemerne. Knallerten blev på rullefelt målt til at have en mindstehastighed på 44 km/t, hvilket udover bøden giver en betinget frakendelse til at føre lille knallert samt konfiskation ved 2. gangstilfælde. Føreren af denne knallert befordrede to unge (14 år og 16 år) passagerer på knallerten, hvilket udløste en sigtelse til den 16-årige og en påtale til den 14-årige.

1 Yamaha crosser, der blev ført af en 17-årig. Crosseren var ikke indregistreret eller forsikret. Motoren havde en slagvolumen på 110 m3, hvorfor den jf. færdselsloven anses som en motorcykel. En knallert har en slagvolumen på under 50 m3. Derfor blev føreren sigtet for kørsel uden førerret til pågældende kategori. Derudover manglende forsikring og registrering. Crosseren blev indbragt med henblik på teknisk undersøgelse for fejl og mangler.

Ydermere indbragte en hundepatrulje en knallert aftenen/natten til den 4. maj, idet føreren af knallerten var flygtet og havde efterladt sin knallert.

Politikommissæren tilføjer, at politiet i forbindelse med knallert-aktionen talte med anmelderne og flere andre borgere. De beskrev igen udfordringerne med knallertkørsel til ulempe, og flere var tilfredse med, at politiet reagerede hurtigt på deres henvendelser. 

Nogle borgere havde selv forsøgt at påtale generne over for knallertførerne, hvilket medførte chikanerende kørsel efterfølgende. 

”Vi vil gerne opfordre til, understreger Simon Hjorth Jacobsen, ”at de unge tænker over deres kørsel, ligesom vi vil forældre til knallertførere om at være opmærksom på, hvordan de unge kører,” 

Politikommissæren opfordrer ligeledes til, at forældrene, sammen med de unge, kontrollerer, om knallerten er i lovlig og forsvarlig stand. 

”Har man spørgsmål som forældre om knallerter, så er mange meget velkommen til at kontakte Forebyggelse Aalborg eller færdselsafdelingen i Nordjyllands Politi. Ring og spørg efter os via telefon 114,” slutter Simon Hjorth Jacobsen. 

Oplever du utryghedsskabende kørsel, så kan du bestille politiet til en kontrol online via politi.dk/bestilenbetjent  


Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi