Klinisk assistent/Læge inden for det affektive område Psykiatrien, Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ambitiøs og engageret klinisk assistent/ph.d.-studerende til at gennemføre et spændende ph.d.-studie inden for det affektive område ved Psykiatrien, Region Nordjylland. Som en del af vores dynamiske team får du en unik mulighed for at bidrage til forskning inden for det psykiatriske område. Du vil blive tilknyttet Klinisk Institut ved Aalborg Universitet med Professor René Ernst Nielsen som din hovedvejleder.

Om jobbet:

  • Gennemførelse af ph.d.-studium på Klinisk Institut inden for det psykiatriske fagområde i overensstemmelse med de gældende krav og bekendtgørelser ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet
  • Undervisning inden for dit forskningsområde og formidling af dine resultater til både fagfæller og offentligheden
  • Assistere professoren med det nødvendige arbejde og støtte i forbindelse med forskningsopgaverne
  • Deltage i faglige, videnskabelige og kliniske diskussioner i Psykiatrien
  • Vejlede bachelor- og specialestuderende efter aftale
  • Rapportere dit videnskabelige arbejde til internationale tidsskrifter
  • Aktivt ansøge fonde for at sikre finansieringen af dine forskningsprojekter
  • Repræsentere Psykiatrien ved relevante møder både på regionalt, nationalt og internationalt niveau

Om dig:
  • Du har gennemført medicinstudiet og har klinisk erfaring fra psykiatrien
  • Du evner at samarbejde og selvstændigt varetage arbejdsopgaver
  • Fortrinsvis erfaring inden for forskning. Det vil være en fordel, hvis du allerede har publiceret
  • Du besidder mod og evne til at arbejde på et projekt, der er metodisk eksplorativt og nytænkende

Vi tilbyder:
  • Mulighed for at indgå i et stærkt og inspirerende tværfagligt miljø, hvor klinik og forskning går hånd i hånd
  • Udviklingsmuligheder inden for videnskabelige metoder
  • Chancen for at bidrage til et vigtigt projekt, der fokuserer på en sårbar patientgruppe og er genstand for politisk bevågenhed
  • Du vil have medbestemmelse og mulighed for at forme ph.d.-projektet
     
Om os:
  • Vi er en veletableret enhed inden for affektiv forskning med et bredt spektrum af kliniske forskningsmetoder, herunder randomiserede forsøg, kohorteundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og registerbaserede studier
  • Vi deltager aktivt i internationale samarbejder ved at bidrage til reviews, guidelines og positionpapers

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere konkret information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af den psykiatriske forskningsadministration Mette Marcus Munk på E-mail m.heilesen@rn.dk eller telefon 97 64 37 58.

Det praktiske:
Tiltrædelse er pr. 1.september 2023 eller snarest derefter.

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år og 6 måneder (protokolskrivning og ph.d. tid). 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 7. august 2023

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Hvis du brænder for at bidrage til psykiatrisk forskning, ønsker at udvikle dine kompetencer og være en del af et engageret og nysgerrigt team, så er dette jobbet for dig. Ansøg nu og vær med til at gøre en forskel inden for det affektive område ved Psykiatrien, Region Nordjylland.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=dfd385ca-d37c-45be-8a1d-bc8b9c31b018

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875767

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet