BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores kirketjener gennem mange år har valgt at gå på efterløn, og vi har derfor en ledig stilling som kirketjener ved Margrethekirken, Aalborg, Budolfi provsti, til besættelse 15. august 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 30 timer pr. uge.
En kirketjener i Margrethekirken er praktisk anlagt, har god situationsfornemmelse og en glæde ved at tage godt imod kirkens gæster.
Sammen med vores anden kirketjener varetager du følgende hovedopgaver:
- Praktisk kirketjeneste ved højmesser, kirkelige handlinger, særlige arrangementer, koncerter og lignende i kirken.
- Klargøring af lokaler og kirkerum i forbindelse med de forskellige aktiviteter, samt efterfølgende oprydning.
- Rengøring af kirke og kirkens øvrige lokaler.
- Gensidig vikardækning i forbindelse med fridage, ferie og sygdom.
- Løbende indkøb og bestillinger.
- Lettere IT- og teknikopgaver, kontakt til håndværkere og øvrige leverandører.
Stillingen er normeret til 30 timer om ugen. Der forekommer arbejde på skæve tidspunkter. Nogle perioder kan være meget travle, mens andre er mere stille, og det indrettes arbejdet efter. I samarbejde med din kollega er du selv med til at lægge vagtplan og fordele kirketjenesten i weekenderne.
Margrethe Sogn er med 3.400 indbyggere et mindre bysogn med mange aktiviteter for alle aldersgrupper. Personalegruppen består af to præster, en organist, en kirke- kulturmedarbejder og to kirketjenere. Vi har et godt samarbejde, og vi lægger stor vægt på, at vi hjælper hinanden, så vi opnår den bedst mulige kvalitet i opgaveløsningen.
Vi forventer, at du
- tager godt imod kirkens gæster i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og sognearrangementer
- er imødekommende, samarbejdsvillig og loyal
- er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- er fleksibel og kan indrette din indsats efter de skiftende behov
- har en god fysik og har kræfter til rengøring, køkkenarbejde, opstilling af borde/stole og lignende
- har en positiv indstilling til arbejdet i Folkekirken
Ansættelse sker ved Margrethe Sogns Menighedsråd, Revlingbakken 18, 9000 Aalborg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske fem ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres inden for to år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 305.819 – 394.347 (nutidskroner). Fikspunktet er kr. 305.819 (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 28.859 (nutidskroner).
OK tillæg på kr. 1.351 (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der indhentes børneattest og referencer forud for endelig ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Henrik Groth, tlf.: 2723 9846.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9110fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 27. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 6. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MARGRETHE SOGNS KIRKEKASSE, Revlingbakken, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047819