Kickstart din BI-karriere hos Region Nordjylland som udvikler af sundhedsdataprodukter

dato

BI Udvikler - Start din karriere i Team Dataprodukter

I Region Nordjylland arbejder vi med data, der gør en reel forskel for borgere og patienter. Som ny BI-udvikler i teamet Dataprodukter bliver du en central del af arbejdet med at omsætte komplekse sundhedsdata til brugbar indsigt, som skaber værdi i hele organisationen.

Du bliver en del af BI og Analyse kontoret, der organisatorisk er placeret i Digitalisering og IT. Kontoret består af 21 dygtige medarbejdere, og du vil indgå i teamet 'Dataprodukter'. Som udvikler i dette team har du en central rolle i at bygge bro mellem vores data warehouse og slutbrugerne, så data ikke blot findes, men bliver forståelige og brugbare til informerede beslutninger.

Stillingen er målrettet en profil, der ønsker at starte sin professionelle karriere i et miljø med høj faglighed



Om jobbet

Som BI-udvikler er din primære opgave at designe og udvikle løsninger, der giver vores brugere adgang til indsigt. Det spænder fra specialiserede datasæt til interaktive rapporter og dashboards.

Dine primære arbejdsområder vil omfatte:

  • Design og udvikling af dataprodukter: Udvikling af både self-service løsninger, datasæt og rapporter
  • Visualisering: Udvikling af interaktive visualiseringer (grafer, figurer, tabeller)
  • Dialog med målgrupper: Du vil arbejde tæt samarbejde med brugerne, ofte gennem iterative processer, for at sikre, at de færdige produkter løser deres specifikke behov.
  • Samarbejde: Du vil udvikle løsninger i samarbejde med kolleger i teamet samt på tværs af teams i kontoret.
  • Kvalitet og performance: Du har ansvaret for datavaliditet i de produkter, du udstiller, samt at overvåge performance og håndtere fejlrettelser.


Om dig

Vi søger en ny kollega, der er klar til at starte sin karriere i et miljø med høj faglighed. Vi forventer ikke, at du er ekspert i alle vores værktøjer fra dag ét, men vi leder efter dig, der har de rette fundamentale kompetencer og en stor lyst til at lære.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for data science, IT, sundhedsteknologi, statistik, økonomi eller lignende).
  • Har grundlæggende kompetencer inden for data management (forståelse for datastrukturer, modellering og datakvalitet), er god til SQL og hurtigt også kan lære at anvende andre sprog.
  • Er teknisk interesseret og har lyst til at specialisere dig i de nyeste værktøjer fra SAS
  • Har en logisk tilgang til problemløsning og kan arbejde struktureret med store datamængder.
  • Er en god holdspiller, der trives med at indgå i et team, hvor vi deler viden og hjælper hinanden.
  • Har en god forståelse af hvordan man anvender AI værktøjer effektivt i sin opgaveløsning.
Vi anvender primært produkter fra SAS Institute og er ved at migrere til nyeste version, SAS VIYA, som du vil skulle oplære i at anvende.



Vi tilbyder

Hos os får du en unik mulighed for at specialisere dig inden for data management og SAS, mens du bliver en del af et erfarent team, der prioriterer faglig sparring og vidensdeling højt. Du tilknyttes en mentor og får et struktureret oplægsforløb ind i en verden af sundhedsdata og BI værktøjer.

Vi tilbyder en stilling med dygtige kolleger, der er villige til at dele deres store viden og indsigt med dig. Du får masser af spændende og udfordrende opgaver i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for selv at præge dine opgaver. Arbejdet er meningsfuldt, da du direkte medvirker til at skabe værdi for både borgere og patienter i Region Nordjylland.



Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen.



Det praktiske

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cf0abb78-f050-4ea0-a814-1bf448c73971

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler