Jurist til Kontraktenheden ved Aalborg Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jurist søges til Kontraktenheden, Aalborg Universitet Har du erfaring med kontraktjura og databeskyttelse? Er du drevet af at juraen skal virke som praktiske løsninger i virkelighedens verden? Så er du måske vores nye kollega i Kontraktenheden på Aalborg Universitet. Vi har en ledig fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.

Jobbeskrivelse

Din plads i Kontraktenheden

Juriststillingen er forankret i Kontraktenheden, der er en af flere afdelinger i Forskningsservice. Kontraktenheden har til opgave at udarbejde og forhandle kontrakter, når universitetet samarbejder med eksterne parter om forskning samt at understøtte implementering af databeskyttelsesforordningen på universitetet. Vi servicerer og arbejder tæt sammen med alle universitetets fakulteter, institutter og administrative enheder i Aalborg, København og Esbjerg.

Du skal få juraen til at virke i virkelighedens verden og hjælpe universitetets ansatte med at skabe gode juridiske rammer for deres forskningsprojekter. Du skal arbejde sammen med 18 dygtige medarbejdere, der har forskellige opgaveområder, i en kultur, hvor samarbejde og sparring omkring de opgaver hver især har på blokken er højt prioriteret. Fællesskabet er godt, og der er fokus på at levere løsninger af høj kvalitet og god service i en hverdag, hvor der skal foretages prioriteringer løbende.

Dine primære opgaver vil være at rådgive universitetets forskere ifm. forskningssamarbejde og databeskyttelse, og at udarbejde og forhandle aftaler om forskning i tæt samspil med forskerne og andre kollegaer.

Du vil du være i kontakt med forskellige faggrupper og indgå i forskelligartede forhandlinger og relationer. Dine samarbejdsevner og evner til at gøre jura letforståeligt vægtes derfor lige så højt som dine juridiske kompetencer.

Om dig

Som jurist i Forskningsservice forventer vi:

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og du har nogle års erhvervserfaring
  • Du har erfaring med udarbejdelse og forhandling af kontrakter, især på databeskyttelsesområdet
  • Du er pragmatisk og har fokus på at finde helhedsløsninger
  • Du er professionel og systematisk i din tilgang samtidig med, at du kan håndtere, at tingene ikke altid går, som du har planlagt
  • Du har politisk forståelse og er hurtig til at sætte dig ind i nye sagområder
  • Du er en positiv, engageret og åben person med stærke samarbejdsevner
  • Du har gode formuleringsevner, mundtligt såvel som skriftligt på både dansk og engelsk.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast fuldmægtigstilling med en arbejdstid på 37 t. ugentligt og ønskes besat pr. 1. april 2024 eller snarest derefter. Første samtalerunde forventes afholdt i uge 9 2024. Der kan blive anvendt en test i forbindelse med ansættelsesprocessen. Du ansættes med reference til Maria Madsen Sørensen, der er konst. afdelingschef fra d. 1. marts.

Dit arbejdssted bliver Forskningsservices lokaler på Kroghstræde 1, 9220 Aalborg Øst. Der vil blive mulighed for delvist hjemmearbejde samt adgang til arbejdsstationer flere steder på AAU.

Om Forskningsservice

Forskningsservice består af fem enheder, som på forskellig vis arbejder dedikeret med at støtte og servicere forskning på Aalborg Universitet. Ca. 65 medarbejdere er fordelt på henholdsvis fundraising og projektledelse, kontraktenheden, AAU Ph.d., missionssekretariatet og procesenheden.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Madsen Sørensen, telefon 99407029 eller mariams@adm.aau.dk

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle, uanset personlig baggrund og orientering, til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, KST1, Kroghstræde, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook