Jurastuderende til Familieretshuset i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du jurastuderende? Har du lyst til at kombinere din interesse for forvaltningsret og familieret med konkret sagsbehandling? Så er stillingen som studentermedhjælper i Familieretshuset i Aalborg måske noget for dig!

Om jobbet

Familieretshuset søger et antal jurastuderende med tiltrædelse omkring 1. maj 2024.

Som studentermedhjælper vil du få et studierelevant job i et dynamisk og stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi lægger stor vægt på kvalitet, effektivitet og læring.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at understøtte sagsbehandlingen i Familieretshuset ved navnlig at træffe afgørelser om aktindsigt og ved at besvare henvendelser fra borgere, der har brug for juridisk vejledning om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Du vil skulle løse opgaver for sagsbehandlere i alle Familieretshusets afdelinger, og dine arbejdsopgaver vil løbende kunne udvikle sig.

Du vil blive en del af et allerede etableret team af jurastuderende i Familieretshuset.

Arbejdet giver praktisk erfaring, og du vil få et godt indblik i arbejdet i en offentlig myndighed, herunder mulighed for indsigt i det familieretlige system såvel som sagsbehandlingen i Familieretshuset.

Om dig

Du er jurastuderende, har bestået faget forvaltningsret I og har interesse for eller har bestået faget familieret
Du er god til at præstere inden for korte deadlines
Du er empatisk, taktfuld og kan håndtere samtaler med forældre i krise
Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Du bidrager til fællesskabet i teamet med hjælpsomhed og godt humør

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi nærmere - også når der er behov for f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du vil som udgangspunkt have mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdstid, men afhængig af dine arbejdsopgaver vil der være dage, hvor du skal møde fysisk på lokationen i Aalborg.

Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO´s fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Familieretshuset i Aalborg, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.

Ansættelsestidspunkt vil som udgangspunkt være den 1. maj 2024.

Du vil indgå i et team på op til 6-8 studentermedhjælpere.

Ansøgning og kontakt

Hvis du er interesseret i stillingen, kan du sende ansøgning, cv, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation via stillingsopslaget på Familieretshusets hjemmeside eller via ”søg stillingen” nedenfor senest den 25. marts 2024.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 10. april 2024

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Christian Hamborg på telefon 91 33 46 64 eller studentermedhjælper Rebecca Haahr Pallesen på telefon 51 63 46 84.

Om Familieretshuset

Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie.

Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Du kan også læse mere om Familieretshusets arbejdsopgaver på familieretshuset.dk, og møde en medarbejder her:

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familieretshuset, Afdeling Aalborg, Slotspladsen, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook