BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UU Aalborg søger en fritidsjobkonsulent
Brænder du for at gøre en forskel for unge, der gerne vil have erfaring med arbejdsmarkedet? Har du en ambition om at sikre, at alle unge kommer i uddannelse eller arbejde? Så læs med her!
I Job- og Uddannelsesafdelingen ønsker vi at sætte endnu mere fokus på fritidsjob og praktik som et værdifuldt redskab i arbejdet med de unge. Du kommer til at være en del af Team Fritidsjob, hvor I sammen løser opgaver i forhold til at etablere og formidle fritidsjob, samt praktikker, for unge i alderen 14-29 år. Fritidsjobkonsulenterne indgår desuden i mange forskellige samarbejder med bl.a. grundskoler, fritidscentre, boligforeninger mv.
UU Aalborg, som er en del af den kommunale ungeindsats (KUI) i Job- og Uddannelsesafdelingen, Jobcenter Aalborg, varetager uddannelses- og erhvervsvejledningen til alle unge mellem 13-29 år – fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Vi har især fokus på unge, som har behov for en særlig vejledningsindsats.
Vores udgangspunkt for arbejdet er, at vi møder de unge i øjenhøjde med ambitiøse forventninger om, at alle unge kan få en uddannelse eller et job. Vi udfordrer de unge til at reflektere over muligheder og drømme ud fra den enkeltes kontekst, og vi ser erfaring fra arbejdsmarkedet som essentiel i forhold til, at den unge bliver afklaret mod uddannelse eller job.
Du skal i dit arbejde:
- Identificere fritidsjob og lave det gode match med den enkelte unge
- Skabe afklarende og uddannelsesrettede praktikker af kortere og længere varighed
- Understøtte den unges vej i at se sig som en del af arbejdsmarkedet fremadrettet
- Være bindeled mellem den unge og virksomheden - herunder sørge for opfølgning og dokumentere progression i de længere praktikker
- Samarbejde med bl.a. Børn og Unge Forvaltningen, herunder grundskoler; - desuden dagligt samarbejde med uddannelsesvejledere, forældre, virksomheder og jobcentrets virksomhedskonsulenter
- Udvide dit virksomhedsnetværk
Vi forventer, at du:
- Har en relevant grunduddannelse og evt. erhvervsfaglig baggrund
- Har erfaring med virksomhedskontakt, samt kendskab til det lokale arbejdsmarked
- Er dygtig til relationsarbejde og kan indgå i konstruktive samarbejder omkring den unge
- Er udadvendt og opsøgende i forhold til nye kontakter
- Har stærke kommunikative færdigheder
- Ser den unges ressourcer og kan sætte dem i spil på en arbejdsplads
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
- Har solide IT-færdigheder
- Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder:
- Introduktionsdage, herunder oplæring i relevante interne arbejdsgange/relevant lovgivning mv.
- Et spændende og udfordrende job i et travlt hus med mange forskelligartede opgaver
- Høj faglighed og stor grad af indflydelse på de daglige arbejdsprocesser
- Faglig sparring og kollegial støtte
- Et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest og straffeattest.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte: Centerchef Jette Frederiksen på tlf.: 25202550 eller til afdelingsleder Tina Vestergaard på tlf.: 25204521.
Ansøgningsfrist d. 14/12-2023
Der afholdes samtaler d. 18/12-2023
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Kayerødsgade 37, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950929