BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en positiv forskel for over 500.000 nordjyder?
For Region Nordjylland søger Atea A/S en dedikeret IT-Supporter i et vikariat, til at styrke vores team af engagerede medarbejdere. Er du passioneret omkring IT og ønsker en rolle, hvor du kan kombinere onsite support og servecedesk? Så er det dig, vi leder efter!
Om stillingen:
Som IT Service og Support medarbejder hos Region Nordjylland bliver du en central aktør i håndteringen af IT-support-opgaver, både via telefon, e-mail og fysisk rundt på diverse afdelinger. Dine primære opgaver inkluderer at assistere regionens medarbejdere med brugen af digitale løsninger samt sikre en problemfri IT-dagligdag.
Dine ansvarsområder omfatter:
- Telefonisk support til brugere med login-udfordringer
- Administration af adgang til systemer for nye medarbejdere
- Fysisk support, f.eks., udskiftning af hardware på operationsstuer
- Registrering og analyse af daglige henvendelser for kontinuerlig forbedring
- Fejlsøgning over telefonen og identifikation af optimeringsmuligheder
Om dig:
Vi søger en udadvendt og selvstændig person, der motiveres af at levere fremragende service. Din positive tilgang, pålidelighed og engagement er afgørende. Social intelligens og brugerforståelse er nødvendige kvaliteter, da du vil arbejde på et hospital, hvor du vil være i kontakt med mange forskellige typer mennesker. Evnen til samarbejde, ambition og selvstændig indsats er vigtige for at opnå succes i rollen.
Arbejdsfordeling: Din tid vil blive ligeligt fordelt mellem telefonisk IT-support og fysisk support ude hos brugerne.
Ansøgningsfristen er d. 15. februar. Der afholdes løbende samtaler.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge i et vikariat foreløbig til juni 2024.
Spørgsmål til stillingen?
Grib endelig knoglen og ring til Henrik Kongsbak +45 42903020 hvis du er det mindste interesseret eller har spørgsmål til jobbet som IT-Supporter. Vi er klar til at fortælle mere om det, vi kan gøre for dig.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til et dynamisk miljø, hvor din indsats gør en reel forskel.
Om Digitalisering og IT
Digitalisering og IT har 200 medarbejdere som med afsæt i regionens IT-strategi bl.a. understøtter og videreudvikler den brede digitalisering af sundhedsområdet. Digitalisering og IT har til mål at levere sikker og stabil drift døgnet rundt til de ca.16.000 brugere og 13.500 IT-arbejdspladser, der befinder sig på Region Nordjyllands hospitaler, institutioner og administration.
Vi arbejder hele tiden for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere og du har altid fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan spørge til råds
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Power People Himmerland ApS, Niels Jernes Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977581