IT-konsulent til fagsystemer i Voksensocialafdelingen hos Job og Velfærd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nødvendigheden for at drive den digitale udvikling i fællesskaber har aldrig været større hos os i forvaltningen og for hele Aalborg Kommune. Udfordringerne er mange og betydelige, og aktuelt er vi ved at søsætte en helt ny strategi for digitalisering for hele kommunen, som bliver retningsgivende både for de fælles indsatser på tværs af forvaltningerne og hos os i Job og Velfærd. 

Vi søger en ny kollega til Systemforvaltning, hvor opgaven er at sikre sikker drift og udvikle it-fagsystemerne, så vores kollegaer i forvaltningens tre afdelinger kan løse deres kerneopgaver. De vigtigste opgaveområder er derfor fagsupport, brugeradministration, driftsoptimering og projekt- og udviklingsarbejde, samt formidle og koordinere indsatser med bl.a. de mange kompetente superbrugerne på fagsystemerne.

 

Dine opgaver vil være:

I denne stilling vil du blive dedikeret til de primære it-fagsystemer i Voksensocialafdelingen, som i dag anvender Colomna Cura, KMD Nexus og Sofus, hvoraf systemejerskab og dermed forvaltning for Colomna Cura ligger hos vores kollegaer i Senior og Omsorg. 

Sammen med dine kollegaer omkring KMD Nexus vil din dagligdag således bestå af en række forskelligartede opgaver:

  • Systemansvarlig for KMD Nexus, og dermed ansvarlig for at it-fagsystemet og relateret it-infrastruktur fungerer, administreres, supportes, driftes og forvaltes i samarbejde med dine kollegaer
  • Design af brugerroller til it-fagsystemer
  • Sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af den nødvendige dokumentation, herunder supportprocedurer og opretholde ajourført system- og brugerdokumentation
  • Projektleder for mindre projekter 
  • Opsamle, prioritere og videreformidle ændrings- og udviklingsønsker til it-fagsystemet
  • Tovholder ved udvikling og nye releases i tæt samarbejde med leverandører 
  • Bistå sikkerhedsansvarlig fx ved sikkerhedsbrud/-hændelser
  • Sikre datasikkerhed, herunder beskyttelse af systemet mod uautoriseret adgang og de obligatoriske sikkerhedskontroller af fagsystemets anvendelse
  • Samarbejde med kollager fra Voksensocialafdeling om den faglige anvendelse af fagsystemerne, herunder at deltage i projekt omkring den kommende it-platform for Voksensocialafdeling

Dine kompetencer
Først og fremmest er det vigtigt, at du er motiveret til at blive en del af vores forvaltning, hvor vi er til for mennesker. Du brænder for at gøre en forskel sammen med vores kollegaer i afdelingerne i forhold til deres kerneopgaver, og du har en forståelse for og en naturlig evne til at tage udgangspunkt i deres faglighed i sund balance med hensyn til de it-faglige aspekter.

 

Faglige kompetencer:

  • En fordel, hvis du har digital og faglig forståelse for socialområdet, herunder kendskab til fx Voksenudredningsmetoden (VUM), Fælles Sprog III, KMD Nexus eller Colomna Cura 
  • Gerne kendskab til det offentlige og kommunale it-landskab, arkitektur mv. 
  • Erfaring med konfiguration af it-systemer
  • Gerne kendskab og erfaring med brug af bedste praksis og rammer fra IT-service management
  • Har øje for mulighederne i automatisering og optimering.
  • Flair for projektledelse og -deltagelse
  • En relevant uddannelse samt erfaring fra området

Personlige kompetencer:

  • Kommunikativt kan forenkle komplekse it-problemstillinger
  • Kan agere med overskud i det krydspres, der indimellem opstår, når fagligheder, løsningsforslag og forskellige krav møder hinanden.
  • Værdsætter og opsøger samarbejde med dine kollegaer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, men samtidig med sigte på fælles løsninger
  • Bidrager konstruktivt og proaktivt ind i de mange samarbejdsrelationer internt i forvaltningen og på tværs af kommunen 

 

Vi kan tilbyde:

Job og Velfærd står for Aalborg Kommunes indsats inden for beskæftigelse, socialområdet og sårbare børn, unge og familier med en ambition om at gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borger og samfund. Vore kerneopgaver spænder så bredt, at vi har omkring 180 it-fagsystemer, som vi bruger i forskellige sammenhænge. Det går fra helt store systemer med flere hundrede brugere, som for eksempel vores jobcentersystem eller vores børn/ungesystem, til små applikationer med få brugere, som for eksempel talegenkendelse eller kantinesystemer. 

I IT-Afsnittet har vi ansvaret for hele livscyklussen for it-fagsystemerne fra udbud og indgåelse af kontrakter til forvaltning (udvikling, it-sikkerhed, drift og support) og i sidste ende udfasning af forvaltningens it-fagsystemer. Vi samarbejder tæt i ’koncernen’ Aalborg Kommune, så du får mange samarbejdspartnerne i de øvrige forvaltninger.

Vi er optaget af at skabe den faglige binding til arbejdet med digitalisering sammen med vores kollegaer i forvaltningens tre afdelinger. Vi er en alsidig enhed med i alt 32 engagerede kolleger med ret forskellige baggrunde og erfaringer, og hvor den samlede portefølje dækker alt fra it-sikkerhed, systemkoordinering, fagsupport til digital projektledelse og kontraktstyring. Vi lægger vægt på sammenhængskraft i kombination med en fleksibel hverdag, hvor der også er plads til hjemmearbejdsdage. 

 

Det praktiske og arbejdsstedets adresse
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte din kommende chef, Lise Marcher, på 2520 2620.

Din arbejdsplads ligger midt i Aalborg Centrum på Sønderbro 12, og din ansættelse bliver IT-Afsnittet i Job og Velfærd.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. august 2023. Vi holder indledende ansættelsessamtaler den 18. og 19. august 2023, og anden samtale den 25. august 2023. Inden anden runde vil vi eventuelt bede dig medvirke til en personprofil.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, og vi har et ønske om, at du starter 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/it-konsulent-til-fagsystemer-i-voksensocialafdelingen-hos-job-og-velfaerd/yori5f/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet