IT-konsulent til Digitalisering og IT i Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med IT, der gør en forskel i en kompleks hverdag? Vil du have indflydelse og ansvar i den daglige forvaltning og drift af vigtige systemer sammen med et team af dygtige, ambitiøse og erfarne medarbejdere?

Så har vi måske det job, du søger!

Vi søger en ny kollega til NordEPJ-teamet, hvor du primært vil få medansvar for forvaltningen af NordEPJ-Booking. Forudgående kendskab til Bookplan vægtes derfor højt. Der er tale om en fast fuldtids stilling.

Hvad laver vi i NordEPJ Booking?
NordEPJ Booking er det bookingsystem, der bruges til at planlægge tider, personale, lokaler og udstyr i forbindelse med patienters undersøgelser og behandling på sygehuset.

Teamet arbejder blandt andet med forvaltning af systemet og med diverse større eller mindre projekter relateret til NordEPJ Booking. Det næste større projekt bliver at skulle implementere og forvalte en borgerrettet app, som bl.a. skal give borgeren overblik over sine aftaler og mulighed for videokonsultationer. Et større igangværende projekt i teamet omhandler patientlogistikken på det kommende supersygehus i Aalborg.

Dine arbejdsopgaver i denne stilling vil primært bestå af følgende opgaver:

  • Anvendelsesstøtte til klinikerne på regionens hospitaler
  • Test af ny funktionalitet og fejlrettelser
  • Samarbejde på tværs af regioner
  • Udarbejdelse af vejledninger til klinikere og samarbejdspartnere
  • Projektopgaver af forskellig art og længde

Rollen som teammedlem:
Vi søger en kandidat med den rigtige kombination af IT-kompetencer og indsigt eller erfaring i den kliniske verden, hvor systemerne anvendes. Det vil som tidligere skrevet vægte højt, at du kender til Bookplan og har erfaring fra praksis som f.eks. lægesekretær eller har anden relevant baggrund.   

Vi forventer at:
  • Du har en relevant erhvervserfaring, hvorigennem du har opbygget indsigt i Bookplan, som vi forvalter i teamet
  • Du har kendskab til eller kan sætte dig ind i forretningens systemer, arbejdsgange og ønsker
  • Du har gode kommunikative evner skriftligt og mundtligt
  • Du evner at bevare overblikket uden at miste sans for detaljen
  • Du arbejder som del af et hold, men samtidig kan drive egne opgaver selvstændigt og løsningsorienteret til aftalt tid
Desuden er det en fordel med:
  • Kendskab til agile arbejdsformer
  • Kendskab og forståelse for de arbejdsgange som systemerne indgår i

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT har 250 kompetente medarbejdere som med afsæt i regionens IT-strategi bl.a. understøtter og videreudvikler den brede digitalisering af sundhedsområdet, og har til mål er at levere sikker og stabil drift døgnet rundt til de ca. 15.000 brugere og 12.000 IT-arbejdspladser, der befinder sig på Region Nordjyllands hospitaler, institutioner og administration. 


”Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os? Så læs med her, hvor nogle af vores medarbejder fortæller om deres job og arbejdsplads Portrætter af digitaliseringsmedarbejdere (rn.dk).

Hvad tilbyder vi?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj aktivitet og fokus på kvalitet i ydelserne til vores brugere og samarbejdspartnere. Du får en spændende og travl hverdag i et team med god omgangstone og humor, hvor de færreste dage er ens.


Vi tilbyder et arbejde med mening i et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med gode kollegaer og fleksibilitet. Derudover har vi en spændende og inspirerende arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Den primære arbejdsadresse vil være Hadsundvej 190, 9000 Aalborg. Der vil derudover kunne forventes møder ude af huset fx hos en leverandør.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicekontorchef Julie Ravn 22728717 eller JulRav@rn.dk.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Ansøgning og CV skal være indsendt senest 30.11.2023
Samtaler forventes afholdt 06.12.2023

Ansættelsessamtaler og ansættelse afholdes løbende.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943101

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook