BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Finder du både arbejdsglæde i den it-faglige dialog og aktiv personaleledelse, og kan du bevæge dig både på et taktisk/strategisk og et operationelt niveau, så er du måske den nye IT-driftschef i Aalborg Kommune.
Hvem er vi?
Du vil blive en del Aalborg Kommunes centrale IT-center med omkring 60 kolleger. IT-Centret er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice placeret i Økonomi og Erhverv. Vores hovedopgave er at drive Aalborg Kommunes fælles IT-infrastruktur, som består af de over 20.000 klienter, datacenter med små 1000 servere (både fysiske og virtuelle), baseret på et veludbygget fibernetværk, at yde IT Support for kommunens 16.000 it-slutbrugere, levere software- og RPA udviklingsressourcer til projekter og yde arkitektur- infrastrukturrådgivning til de forvaltningsvise digitaliseringsafsnit. I dag er IT-centret organiseret med en IT-support, hvorigennem slutbrugerkontakten foregår, et softwareudviklngs- og RPA-team, et netværksteam, et Server/PC team, et mindre trykkeri og så ledelse- og projektledelse.
Det er planlagt at samle netværk og server/PCs 21 kolleger i et fælles infrastrukturteam, som bliver en opgave i 2024 for ny IT-driftschef sammen med IT-centrets ledelse. IT-Centret har masser af anciennitet, stærk faglighed og erfaring og i de forløbne 2 år er en række forandringer med nye kolleger og arbejdsformer blevet forenet med masser af faglig og teknologisk historik. Vi driver en standardiseringsagenda og ønsker at arbejde mere og mere procesorienteret inspireret af ITIL og agile principper. Det bliver et fokuspunkt for den nye IT-driftschef at understøtte og drive denne forandring med respekt for IT-Centrets stærke faglighed, mangesidige opgaver og den gode kollegiale ånd.
Hvem er du?
Vi søger dig, som har solid praktisk erfaring inden med IT-infrastruktur og drift samt ledelsesmæssige kompetencer. Der kan være mange indgange til jobbet, men du kan forberede dig på nedenstående opgaver og så håber vi du kan nikke ja til de fleste af ønskerne vi har til en ny leder-kollega.
Dine opgaver vil være:
- Driftsansvar og governance for servere, datacenter og netværk
- Koordinering og prioritering af teamets opgaver gennem tavlestyring-/møder og ITSM-værktøj
- Personaleledelse og medarbejderudvikling
- Optimering af infrastruktur sammen med dit team
- Aktiv deltagelse i IT-centrets ledergruppe
- Kontrakt- og leverandørstyring på infrastruktur
- Implementering af IT-politikker og procedurer
Faglige kompetencer:
- Relevant IT-faglig/teknisk uddannelse
- Erfaring med drifts- og personaleledelse
- Forståelse for IT-infrastruktur på det nødvendige niveau for din ledelse (og lade andre være specialister)
- Forståelse af førende serveroperativsystemer, cloud-tjenester og moderne virtualiserings- og containermiljøer
- Kunne formidle tekniske problemstillinger til en modtager-gruppe uden de store tekniske forudsætninger
- Praktisk erfaring med etablering/optimering af processer, værktøjer og organisatoriske aspekter inspireret af ITIL
- Erfaring med agile principper i en driftsorganisation
Personlige kompetencer:
- Du søger samarbejdet og betragter organisationen som en helhed, hvori IT-infrastruktur indgår som en basal brik
- Du forstår betydningen af dine medarbejderes faglige kompetencer og kan balancere det med proces- og standardiseringshensyn
- Du kender værdien af at skabe sammenhæng mellem trivsel og produktivitet gennem tillid, samarbejde, involvering og anerkendelse
- Du arbejder struktureret og metodisk
- Analytiske evner og flair for at skabe struktur
- Du kerer dig om det kollegiale fællesskab, er åben, nysgerrig og engageret
Hvad tilbyder vi?
- En fagligt udfordrende rolle i Danmarks 3. største kommune med mulighed for at gøre forskel på it-infrastrukturområdet til glæde for de kommunale kerneservices på tværs af forvaltningsområder
- Sparring med erfarne og teknisk stærke kolleger i et uformelt arbejdsmiljø smittende engagement og godt humør, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden
- Blive del af et ledelsesteam på 4 i IT-centret, hvor der veksles mellem både de daglige operationelle ting og den mere taktisk-/strategiske retning
- Indgå i Koncernservices ledergruppe
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for delvis hjemmearbejde
- Gode muligheder for videreuddannelse
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Svend Svenstrup på 99311170/25201170.
Ansættelsessted
IT-Centret, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem en 1. og eventuel 2. samtale. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961571