Introduktionsreservelæge - Afdeling for Hud- og Kønssygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En etårig stilling (8001-62-18-i-02) som introduktionsreservelæge ved Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. november 2023.

Om afdelingen
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme er nyoprettet ved Aalborg Universitetshospital. Den er eneste specialafdeling i Region Nordjylland og varetager dermato-venerologiske hospitalsbehandlinger for borgerne i Region Nordjylland. Afdelingen består udover den kliniske del også af en dermatologisk forskningsenhed med to professorer, en forskningsansvarlig overlæge, en ph.d.-studerende og post doc. tilknyttet.
Afdelingen har etableret en venerologisk klinik, og har derudover flere specialafsnit indenfor bl.a. diagnostik og behandling af eksemer -herunder atopisk eksem, psoriasis, kroniske sår, hidrosadenitits suppurativa, nældefeber, hudcancer samt et stort lasercenter.
Afdelingen har indtil videre udelukkende ambulatorium-funktion, men har et tæt samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, med mulighed for at indlægge dermatologiske patienter i infektionsmedicinsk regi.
Som en ny afdeling på et universitetshospital lægges der stor vægt på både forskning og udvikling, og der vil under ansættelsen være gode muligheder for at få ansvar for et eller flere mindre udviklingstiltag og/eller blive inddraget i afdelingens forskningsprojekter.
Afdelingen har ca. 35 ansatte, fordelt på læger, sygeplejersker, sekretærer og forskere. Vi lægger stor på det tværfaglige samarbejde og prioriterer en teamsbaseret tilgang til både udvikling og drift af vores specialafsnit.
Afdelingen er organiseret i en enhed sammen med Onkologisk , Hæmatologisk og Infektionsmedicinsk Afdeling samt Klinisk Farmakologisk Enhed. Herudover har vi tætte samarbejdsrelationer og faste konferencer med mange af hospitalets kliniske- og parakliniske afdelinger.

Arbejdsområder
Arbejdet foregår i tidsrummet 8-17. På almindelige ambulatoriedage er arbejdstiden 8-15, mens vagtfunktionen, der varetages af YL på skift er planlagt til 8-17. Herudover planlægges med administrative dage og uddannelsesdage i afdelingen. Arbejdet består indtil videre af ambulatoriearbejde, tilsyn på indlagte patienter på sygehusets øvrige afdelinger og vagtfunktion, hvor man blandt andet håndterer prøvesvar og telefonkonferencer/forespørgsler fra andre sygehusafdelinger eller praktiserende speciallæger i regionen.
Vi tilstræber at alle patienterne har en patientansvarliglæge, og således må der forventes opfølgningsopgaver på egne patienter.
Det er vigtigt for os at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Vi har hver dag afsat speciallæge til at varetage supervision, og der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i dermatologi under ansættelsen.

Kvalifikationer
Du skal have gennemført KBU og have tilladelse til selvstændigt virke. Hvis du har dermatologisk eller anden relevant erfaring, vil det blive prioriteret.
Vi lægger desuden vægt på, at du har en høj grad af motivation til at være en del af et team i en opbygningsfase, og at du er indstillet på at deltage i nye og innovative arbejdsgange, og gerne at du selv bidrager til udviklingen af disse.
Det er vigtigt, at du er parat til det tværfaglige og tværspeciale samarbejde, som præger vores afdeling, og at du er klar til at påtage sig undervisningsopgaver.
Du bedes i din ansøgning angive to reference personer, som vi må kontakte, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.
Der indhentes børneattest på den ansøger, vi indstiller til ansættelse hos os.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan disse rettes til chefoverlæge, ph.d. Maiken Glud Dalager på mail m.dalager@rn.dk eller telefon 97 66 66 60.

Ansøgningsfrist er 07.08.2023, vi forventer, at samtaler afholdes 15.08.2023.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=7eb6a75c-44b9-4ffe-8115-ff6723c0d4eb

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877915

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet