Informationssikkerhedskonsulent hos Job og Velfærd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med informationssikkerhed i landets tredjestørste kommune? Så har du her muligheden for at få et job, hvor du dagligt er med til at gøre en forskel.

I Aalborg Kommune passer vi godt på data. Det gælder ikke mindst i Job og Velfærd, hvor vi er ca. 4.500 medarbejdere, der til dagligt behandler følsomme og fortrolige persondata på rigtigt mange borgeres vegne.

Vi behandler og opbevarer de fleste data digitalt, så IT-sikkerhed har vores store bevågenhed. Persondatasikkerhed handler dog også om både fysisk sikkerhed og forskellige organisatoriske og medarbejderrettede tiltag, da forvaltningen spænder over flere fagområder, som beskæftigelse, socialområdet og sårbare børn, unge og familier. Vore kerneopgaver spænder så bredt, at vi har omkring 180 it-fagsystemer, som vi bruger i forskellige sammenhænge. Det går fra helt store systemer med flere hundrede brugere, som for eksempel vores jobcentersystem eller vores børn/ungesystem, til små applikationer med få brugere, som for eksempel talegenkendelse eller kantinesystemer.

 

Dine opgaver vil være:

Vi mangler dig, som kan hjælpe med at rådgive, implementere, overvåge og dokumentere vores indsats med at forebygge, undgå og minimere sårbarheder, risici og trusler, der kan kompromittere fortroligheden, integriteten eller tilgængeligheden af person- og virksomhedsdata.

Din dagligdag vil således bestå af en række forskelligartede opgaver:

  • Awareness tiltag
  • Risikovurderinger
  • Kontrolforanstaltninger
  • Sikre udarbejdelse af den nødvendige dokumentation
  • Rådgivning og sparring med fagområderne om informationssikkerhed 
  • Opdatere og udarbejde politikker og procedurer
  • Projektleder for mindre projekter 
  • Facilitere og deltage på møder med kollegaer fra de øvrige forvaltninger om Informationssikkerhed

Dine kompetencer
Først og fremmest er det vigtigt, at du er motiveret til at blive en del af vores forvaltning, hvor vi er til for mennesker. Du brænder for at gøre en forskel sammen med vores kollegaer i afdelingerne i forhold til deres kerneopgaver, og du har en forståelse for og en naturlig evne til at tage udgangspunkt i deres faglighed i sund balance med hensyn til de it-faglige aspekter.

Der kan være mange indgange til jobbet. Din baggrund kan f.eks. være fra erfaring med bruger- adgangsstyring og administration, som IT-supporter, eller i en funktion som superbruger inden for det kommunale område. Eller du er nyuddannet IT-kandidat med en mere teoretisk ballast. Det vigtigste er dog, at du brænder for GDPR og Informationssikkerhed.

Faglige kompetencer:

  • Du brænder for Informationssikkerhed og databeskyttelse, og du har måske erfaring fra en lignende stilling
  • Du har eventuelt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, fx en kommune
  • Du har flair for projektledelse og -deltagelse 
  • Du evner at navigere i en kompleks organisation med mange fagligheder og baggrunde
  • Du motiveres ved at implementere opgaver og projekter helt ud til hver enkelt medarbejder i organisationen
  • Du har en relevant uddannelse samt erfaring fra området, og eventuel en relevant overbygning/kandidatuddannelse

Personlige kompetencer:

  • Du har et stærkt samarbejdsgen
  • Du er lyttende og kan skabe kontakter og netværk i organisationen
  • Du har tålmodighed og forståelse for, at den samme opgave skal ud til mange forskellige mennesker med forskellige kompetencer og behov
  • Du er en stærk kommunikator, som kan oversætte lovgivningen omkring informationssikkerhed til praktiske vejledninger og nye procedurer, så målet står klart for medarbejdere og ledere.
  • Du værdsætter og opsøger samarbejde med dine kollegaer
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men samtidig med sigte på fælles løsninger
  • Du bidrager konstruktivt og proaktivt ind i de mange samarbejdsrelationer internt i forvaltningen og på tværs af kommunen 

Vi kan tilbyde:

Vores ledetråd i det daglige er efterlevelse af GDPR og persondataforordningen samt ISO-standarden 27001 inden for informationssikkerhed. Vi er i dag et GDPR/ informationssikkerhedsteam, der består af en jurist og et par informationssikkerhedskonsulenter. Samtidig bidrager teamet til at skabe overblik over og løfte forvaltningens generelle compliance-niveau og klæde ledelsen på til at træffe de rette beslutninger om Informationssikkerhed.

 

IT-Afsnittet er en alsidig enhed med i alt 32 engagerede kolleger med ret forskellige baggrunde og erfaringer, og hvor den samlede portefølje dækker alt fra it-sikkerhed, systemkoordinering, fagsupport til digital projektledelse og kontraktstyring. Vi lægger vægt på sammenhængskraft i kombination med en fleksibel hverdag, hvor der også er plads til hjemmearbejdsdage. 

 

Det praktiske og arbejdsstedets adresse
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte din kommende chef, Lise Marcher, på 2520 2620.

Din arbejdsplads ligger midt i Aalborg Centrum på Sønderbro 12, og din ansættelse bliver IT-Afsnittet i Job og Velfærd.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 13. august 2023. Vi holder indledende ansættelsessamtaler den 17. august 2023 og anden samtale den 23. august 2023. Inden anden runde vil vi eventuelt bede dig medvirke til en personprofil.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, og vi har et ønske om, at du starter 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/informationssikkerhedskonsulent-hos-job-og-velfaerd/1ol8xg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862391

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet