Den 6. august blev der anmeldt et indbrud i en villa beliggende i det sydøstlige Aalborg. Indbrudstyvene havde opbrudt døren med et koben og bevæget sig rundt i det meste af huset, hvor skuffer og skabe blev efterladt åbne.
Fra stedet blev der stjålet smykker, men der er endnu ikke fuldt overblik over, hvilke smykker der er blevet taget. En patrulje blev sendt til stedet for at forsøge at sikre spor efter indbruddet.