Politiet modtog tirsdag eftermiddag en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Marshalls Alle i Aalborg Øst. Indbruddet fandt sted mellem kl. 10:30 og 13:00.
Tyven brød ind ved at bryde en terrassedør op med en skruetrækker og gennemrodede derefter huset. Fra lejligheden blev der stjålet to højttalere, en subwoofer og en playbar.
Politiet opfordrer alle, der har set noget mistænkeligt i området, til at kontakte dem på telefonnummer 114.