Det er et spørgsmål, der umiddelbart kan virke både makabert og filosofisk: Hvem ejer liget? Men for bedemand Per Ryevad er det et helt konkret og praktisk spørgsmål, han ofte må forholde sig til. For ejerskabet over en afdød handler i høj grad om, hvem der har ret til – og ansvar for – at beslutte, hvordan afskeden skal foregå.
”Umiddelbart ejer du dig selv – også når du er død,” forklarer Per Ryevad, bedemand og indehaver. ”Men hvis du ikke har taget stilling til, hvad du vil, eller hvis der ikke er penge til at gennemføre dine ønsker, så overgår ansvaret til dine pårørende – eller i sidste ende kommunen.”
Anmelderen, altså den person, der formelt anmoder om begravelse eller bisættelse, bliver i mange tilfælde den, der både bestemmer og hæfter økonomisk for udgifterne. Det gør det altafgørende at få styr på sine ønsker, mens man stadig har muligheden.
To ting du kan gøre
”Vil du selv bestemme, så gør to ting: Udfyld Min Sidste Vilje og sørg for, at der er penge til det,” siger Per Ryevad. Min Sidste Vilje kan udfyldes både fysisk og digitalt, og den gør det klart, hvordan man ønsker sin afsked – både med hensyn til ceremoni, musik og begravelsesform.
”Vi hjælper gerne med at udfylde den – det er en del af det, vi er her for,” tilføjer han.
Det økonomiske aspekt er også vigtigt. Ifølge Ryevad er det stadig den afdøde, der i princippet betaler for sin egen afsked – begravelsesudgifter går nemlig forud for alt andet i boet. Men hvis der ikke er midler, hæfter anmelderen.
”Hos Elysium, som vi er tilknyttet gennem Danske Bedemænd, kan man indsætte op til 35.000 kr. – og vi kan se, at pengene er der, når den tid kommer. Det gør hele processen lettere for de efterladte,” siger han.
Og hvis man ikke vil tage stilling?
Per Ryevad understreger dog, at det er helt okay ikke at tage stilling – både af følelsesmæssige- og økonomiske grunde.
”Det er hårdt at forholde sig til sin egen død. Hvis du ikke ønsker det, så lad være. Det er en menneskelig reaktion, og vi møder den hver dag. Men så er det vigtigt, at de efterladte får hjælp – og at de vælger en ordentlig, autoriseret bedemand. Så skal vi nok tage hånd om det hele.”
Uanset om man har midler eller ej, og om man er medlem af folkekirken eller ej, vil man få en værdig afsked. Typisk i form af en bisættelse og en plads i en anonym fællesgrav i nærheden af ens sidste bopæl. Og skulle man ikke have pårørende, er der endda frivillige, der via sociale medier deltager i bisættelser for at sikre, at ingen sendes af sted alene.
Et sidste råd
”Tag stilling – hvis du kan. Og hvis du ikke kan, så lad os hjælpe dig. Det er ikke altid nemt, men vi er her for det samme: At sikre, at alle får en god afsked. Uanset hvordan,” afslutter Per Ryevad.
Læd mere om Bedemand Per Ryevad på deres hjemmeside eller kontakt dem direkte på 98 14 24 40 eller 25 42 24 24.
