BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en 24 årig fyr med Ulrichs Muskelsvind der sidder i el-kørestol.
Jeg søger en handicaphjælper ca. 20-25 timer om ugen, primært aften/nat og weekend. Dette vil være fordelt på 3-4 aftener om ugen. Nattevagterne vil primært være i forbindelse med ledsagelse til sociale arrangementer, såsom byen.
Situationen er den, at en af mine hjælpere tager på en længere ferie fra 2. juli til den 21. august., og derfor leder jeg efter en hjælper i denne periode.
Du vil indgå i et hjælperteam bestående af 3-4 personer. Lønnen er efter Aalborg Kommunes retlingslinjer, og du vil dermed få tillæg for aften/nat og weekend vagter.
Jobbets opgaver består bl.a. af praktisk hjælp, personlig pleje og ledsagelse. Derfor er kørekort til jobbet påkrævet.
Jeg er lige blevet færdig med min kandidat i psykologi, og er pt. på dagpenge, medens jeg søger job. I min fritid bruger jeg meget tid sammen med venner, hvad end vi tager i gaden, til koncerter (alt fra punk til tekno til hyperpop til rap), eller bare hænger ud. Derudover går jeg meget op i musik, computerspil (primært League of Legends, CS:GO, Fifa), mode, film, bøger, etc. Jeg værdsætter fleksibilitet, fælles interesser, god humor og at du har en fornemmelse for hvornår man skal trække sig tilbage, og hvornår man kan være en "ven". Der bliver også rigtig meget ventetid, så det er vigtigt at du skal kunne "slå tiden ihjel".
Det er vigtigt for mig, at du har mod på at møde en masse nye mennesker, da meget af jobbet også går ud på at være sammen med mine venner.
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(20-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070253