God stemning i Aalborg forud for kampen mellem AaB og FCK

Profilbillede
dato

Der har været en god og festlig stemning i Aalborg forud for superligakampen mellem AaB og FCK set fra Nordjyllands Politis side.

”Vi har været meget synlige i Aalborg midtby og vestbyen forud for kampen”, udtaler vicepolitiinspektør, Søren Pejtersen, som leder politiets aktion i forbindelse med afviklingen af superligakampen mellem AaB og FCK på Aalborg Portland Park.

Allerede først på eftermiddagen ankom der flere busser med fodboldfans fra FCK til Aalborg midtby. De har siden været til stede i bybilledet og gik samlet i en fanmarch til stadion. Marchen blev fulgt af politiets dialogbetjente, som sørgede for at alle kom godt og sikret frem til stadion.   

 

Nordjyllands Politi ønsker fodboldkampe kan afvikles som en festlig begivenhed for alle. ”Med vores synlighed vil vi skabe tryghed og på den måde også være forebyggende”, fortæller vicepolitiinspektør, Søren Pejtersen som også ønsker alle en god fodboldoplevelse på stadion.

 

Nordjyllands Politi vil fortsat være synlige i området også under og efter kampen.   

KSN-leder, Søren Pejtersen, vicepolitiinspektør 
KSN pressetelefon: 4022-1240  

Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi