GMP-ansvarlig farmakonom til Serviceproduktionen på Sygehusapoteket Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din faglighed til at gøre en forskel, så har vi stillingen til dig.

Serviceproduktionen ved Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en farmakonom med særlig interesse for fremstilling af lægemidler og GMP.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Sygehusapoteket Region Nordjylland
Sygehusapoteket er en virksomhed under Region Nordjylland. Sygehusapoteket understøtter og sikre effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav.

Om Serviceproduktionen
Serviceproduktionens hovedopgave er at fremstille lægemidler til Region Nordjyllands
hospitaler. Der er tale om produktion i rene rum efter GMP-regler.

Du kommer til at indgå i en afdeling, som på nuværende tidspunkt består af 38 ansatte, heraf 22 produktionsmedarbejdere, 9 farmakonomer, 4 akademikere, 2 ledende farmakonomer og 1 afdelingsleder. Vi har en tværfaglig tilgang, hvor samarbejde på tværs af faggrupperne vægtes højt. Der er derfor rig mulighed for faglig sparring samt udvikling af kompetencer.

For at understøtte Sygehusapotekets langsigtede mål og kundernes efterspørgsel,
arbejder vi konstant med at øge vores produktivitet, kvalitet og fleksibilitet.

Serviceproduktionens opgaver
I Serviceproduktionen fremstilles sterile og ikke sterile magistrelle lægemidler, hovedsageligt parenteral ernæring, smertestillende blandinger og klar-til-brug antibiotika til intravenøs brug.

Fremstillingen foregår i rene rum under efterlevelse af GMP (god fremstillingspraksis), hvilket medfører store krav til hygiejne og dokumentation af udført arbejde.  

Positiv kommunikation og tværfagligt samarbejde er vigtig, særligt da der arbejdes med meget korte deadlines.

Dit job
Som GMP-ansvarlig farmakonom vil du indgå i vores GMP-team, hvor du sammen med afdelingens akademikere vil være ansvarlig for, at GMP-reglerne bliver overholdt. Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Oplæring, træning og retræning af personalet
  • Afholdelse af GMP-møder
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af instruktioner
  • Behandling af afvigelser
  • Implementering af og opfølgning på korrigerende handlinger (CAPA)
Udover dit eget ansvarsområde vil du sammen med andre farmakonomer indgå i produktions- samt kontorteam og dine opgaver vil være delt mellem fremstilling af lægemidler og administrative funktioner.

Opgaver i produktionen vil være:
Aseptisk fremstilling af sterile lægemidler til Regionens hospitaler som indebærer:
  • Fremstilling (færdigtilberedning) af klar til brug antibiotika i LAF-bænk i rene rum. Vi anvender elektronisk produktionsstyringssystem Cato
  • Måle, veje og blande lægemidler vha. sprøjte, vægt eller automatisk pumpe
  • Pakke og etikettere færdigprodukt
  • Kontrollere råvarer, proces og færdigprodukt før, under og efter fremstilling
De administrative opgaver i relation til fremstilling af lægemidler er:
  • Modtagelse, kontrol og behandling af bestillinger
  • Planlægning af den daglige produktion
  • Koordinering af opgaver, kontortelefon og fælles postkasse i forbindelse med kontorfunktion
  • Daglig kontakt med andre afdelinger fx Logistik vedrørende leverance, Medicinservice vedrørende bestillinger
  • Produktionsgodkendelse – kontrol og godkendelse af færdigtilberedte antibiotika
  • Pakning, forsendelse og fakturering
  • Deltagelse i faglige møder og arbejdsgrupper
Om dig
Da lægemiddelfremstilling kræver særlig stor årvågenhed, har du flair for detaljer, og du sætter en ære i at leve op til de særlige GMP-krav, der stilles, samtidig med at du sikrer, at deadlines overholdes.

Som farmakonom i Serviceproduktionen er du en del af en afdeling, hvor prioriteringerne hurtigt kan ændre sig. Det er derfor vigtigt, at du udviser fleksibilitet i forhold til udførelsen og prioriteringen af de forskellige arbejdsopgaver og tager uforudsete hændelser med et smil.

Personlige kvalifikationer:
Det er et krav, at du er uddannet farmakonom. Derudover har vores foretrukne kandidat følgende profil:
  • Du finder det naturligt at udføre samt veksle mellem opgaver med høj kompleksitet samt helt lavpraktiske opgaver
  • Du evner et godt samarbejde med kolleger på flere niveauer med forskellig faglig baggrund
  • Du arbejder selvstændigt og systematisk
  • Du er i stand til at prioritere og veksle mellem flere opgavetyper i løbet af en dag og kan håndtere at blive afbrudt i dit arbejde
  • Du kan holde hovedet koldt og stadig have humor selv i travle situationer
  • Kender til reglerne for god fremstillingspraksis GMP
  • Du tager ansvar for løsning af opgaverne i afdelingen
  • Har flair for IT og administrative opgaver som fx instruktionsskrivning
  • Er interessereret i at fremstille lægemidler og arbejde i rene rum med de betingelser, som følger med (personlig hygiejne, ingen make-up eller smykker)
Du tilbydes
  • En spændende arbejdsplads i konstant udvikling
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • Faglige udfordringer og plads til at udvikle sig
  • Grundig oplæring, uddannelse og træning i opgaverne
  • En arbejdstid, der ligger primært i tidsrummet 7.00 16.00.
Kontakt os gerne
For mere information er du velkommen til at kontakte ledende farmakonom Mia Mouritsen Nielsen tlf. 22746973 eller afdelingsleder Jurate Bieliauskiene tlf. 25318143.
Du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.rn.dk/sygehusapoteket eller finde os på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause.

Den primære arbejdsadresse vil være – Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest, og ansættelse er betinget af godkendelse af denne.
Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Ansøgning
Hvis du synes ovenstående lyder spændende og interessant, vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag, skal være os i hænde senest søndag den 15. oktober 2023 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 27. oktober 2023 og/eller mandag den 30. oktober 2023.

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Porsvej 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook