Aalborg Fysioterapi udvider kapaciteten og søger en fysioterapeut til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Vi søger en fysioterapeut med interesse for og erfaring med muskuloskeletal fysioterapi, da hovedparten af fysioterapeutens konsultationer vil være inden for dette område.
Vi lægger vægt på, at ansøger trives med en aktiv og ’hands on’ orienteret tilgang, hvor manuel behandling er en naturlig og integreret del af den samlede behandlingsstrategi med fokus på at fremme kundens aktive rehabilitering.
Om stillingen
Stillingen vil primært være arbejde på klinikken, men der kan forekomme enkelte udebehandlinger samt holdtræning på eksterne adresser.
Derfor er det en fordel at have egen bil, som kan benyttes i arbejdstiden.
Ud over det muskuloskeletale område er der god mulighed for at bringe egne faglige interesser og kompetencer i spil. Vi opfordrer derfor ansøger til i ansøgningen at oplyse, hvilke fagområder man særligt interesserer sig for, og hvordan man kan bidrage til og evt. videreudvikle klinikkens eksisterende tilbud.
Ansøger kan med fordel orientere sig på klinikkens hjemmeside, aalborgfysioterapi.dk, og se nærmere på klinikkens aktuelle behandlings- og træningstilbud.
Vi søger en faglig profil, som
· har interesse for og erfaring med muskuloskeletal fysioterapi.
· trives med en aktiv og ’hands on’ orienteret tilgang til behandling.
· har et personligt fagligt drive og ønsker kontinuerlig faglig udvikling og efteruddannelse.
· er mødestabil, ansvarsbevidst og arbejdsom.
· har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til både kunde- og kollegaservice.
· har lyst til at være en del af et større fagligt fællesskab.
· bidrager med godt humør og trives i en munter & uformel omgangstone.
Om Aalborg Fysioterapi
Ansøger bliver en del af en klinik med aktuelt 18 fysioterapeuter med forskellige faglige arbejds- og interesseområder. Det giver os mulighed for at tilbyde en bred vifte af behandlinger og træning på et højt fagligt niveau.
Generelt arbejder vi ’hands on’ for at fremme vores kunders aktive rehabilitering hurtigst muligt. Det kombinerer vi med et bredt og varieret udbud af træningstilbud.
Vores behandlingstilgang tager overordnet udgangspunkt i fire hovedområder:
· Manuel behandling
· Træning
· Elterapi (Shockwave, Laser, Ultralydsscanning m.m.)
· Information, uddannelse & vejledning
Klinikken prioriterer faglig udvikling højt og understøtter den enkelte fysioterapeuts udvikling gennem intern opkvalificering, supervision og ekstern efteruddannelse.
Samtidig lægger vi stor vægt på det kollegiale fællesskab. Vi ønsker en arbejdsplads med høj faglighed, godt humør og kollegialt samarbejde, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde. Omgangstonen er munter og uformel, hvor alle bidrager positivt til fællesskabet.
Ansættelsesvilkår og arbejdstid
Ansættelsen er på funktionærvilkår med fast månedsløn. Klinikken følger brancheoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og Fysioterapeuternes Fagforening.
Der er en fast ugentlig arbejdstid med to åbnevagter (mandag og onsdag) og to lukkevagter (tirsdag og torsdag) på lige vilkår med klinikkens øvrige ansatte.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Ønsker ansøger et lavere ugentligt timetal, er dette også muligt, dog minimum 30 timer ugentligt. Kravene til åbne- og lukkevagter vil fortsat være gældende.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 27. august 2026, og vi forventer at afholde jobsamtaler ultimo august.
Ansøgninger modtages kun elektronisk og sendes pr. e-mail til kontakt@aalborgfysioterapi.dk.
Eventuelle spørgsmål til stillingen bedes ligeledes sendt pr. e-mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Aalborg Fysioterapi ApS, Grønlands Torv, 9210 Aalborg SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/649b5b47-7193-4814-9a8d-f8cbbc04ef40