BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital Nord søger vi en fysioterapeut til en barselsstilling på 22,5 timer i Diskusambulatoriet med tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale og frem til 30. august 2025.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen er organiseret i medstyrende teams. Den opslåede stilling er tilknyttet fagområdet for reumatologi og vil få funktion i Diskusambulatoriet, Aalborg Universitetshospital Nord.
Teamet består af 4 fysioterapeuter, der varetager undersøgelse, udredning, vejledning og opfølgning af patienter med enten lænde-/rygproblemer eller nakkesmerter med eller uden udstråling til ekstremiteterne.
Der er et tæt tværfagligt samarbejde om patienterne med læger, sygeplejersker og socialrådgiver bl.a. i forbindelse med daglige konferencer.
Dine primære arbejdsopgaver
- Undersøgelse, udredning, vurdering og behandling af egne patienter med komplekse smerteproblematikker, samt dokumentation, registrering og vurdering af genoptræningsbehov i forbindelse med patientforløbet
- Ansvarlig for den fysioterapeutiske del af den tværfaglige behandlingsplan, der besluttes ved tværfaglig drøftelse ifm. forundersøgelser
- Specialiseret genoptræning for patienter med enten svære non-inflammatoriske rygsmerter eller svær inflammatorisk ledsygdom, hvor der er behov for vurdering og genoptræning af progredierende funktionsnedsættelse.
- Vurdering af behov for yderligere lægekontroller i ambulatoriet
- Vurdering behov for parakliniske undersøgelser i samråd med reumatolog
- Evaluering, justering og udvikling af egen og teamets praksis
- Autoriseret fysioterapeut/professionsbachelor med dansk autorisation
- Minimum 2 års relevant erfaring med behandling og undersøgelse af rygpatienter med komplekse smerteproblematikker
- Viden om relevant reumatologisk sygdomslære
- Praktiske færdigheder i håndtering af patienter med smerter, også med langvarige/kroniske smerter, og gerne relevante smertekurser.
- Praktiske færdigheder ifm. med motivations- og formidlingsmetoder
- Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Kan planlægge og prioritere eget arbejde i samarbejde med teamet i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
- Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads
- Kan tage selvstændige faglige beslutninger i det tværfaglige samarbejde
- En personalegruppe med faglig ekspertise og engagement
- En grundig introduktion og oplæring
- Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne fysioterapeuter og ergoterapeuter
- Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
- En arbejdsplads i stadig forandring
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger, kontakt ledende terapeut Delvin Khan, tlf. 24779266 eller fysioterapeut Mai Worsøe Salis, tlf. 97664210.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. oktober 2024 fra kl. 12.00.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110518