Fysioterapeut med det sorte bælte i samarbejde søges til specialiseret behandlingsfunktion hos Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en fagligt stærk fysioterapeut med det sorte bælte i samarbejde, som vil være med til at sikre, at borgerne hos os altid er i gode hænder.


Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Specialsektoren, Region Nordjylland



Behandlingsfunktionen i Området for Kommunikation og Specialpædagogik søger en engageret fysioterapeut, der brænder for at arbejde inden for et højt specialiseret fagområde, og som er klar til at samarbejde med borgere, pårørende, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner i Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Stillingen er på 30 timer om ugen fra 1. september 2024.

Om jobbet
Behandlingsfunktionen består af seks medarbejdere inden for to forskellige faggrupper, fem fysioterapeuter og en ergoterapeut. Målgrupperne for funktionens fysioterapeutiske ydelser er børn, unge og voksne med døvblindhed og eller høretab samt børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Vi arbejder på tværs af tilbud og på tværs af mange afdelinger, spredt på forskellige matrikler i Region Nordjylland. Her varetager vi bl.a. behandlinger, vurderer behov for hjælpemidler, sparring med eksterne fagpersoner som fx læger, bandagister og ergo- og fysioterapeuter, implementering af fysioterapeutiske tiltag i borgeres hverdag mv.


Vi søger en fysioterapeut, der:

  • Er fagligt ambitiøs, og som gør sig umage med at levere god behandling og godt samarbejde
  • Kan foretage fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og behandling
  • Kan lave analyse og vurdering af funktionsniveau
  • Kan fungere som rådgiver og sparringspartner i behandlerteamet samt over for øvrige samarbejdspartnere, interne som eksterne
  • Ser tværfagligt samarbejde som det bærende element for en vellykket behandlingsindsats
  • Er stærk i det skriftlige arbejde og dokumentation
  • Har erfaring med en eller flere af vores målgrupper
  • Har lyst til at lære visuel og/eller taktil kommunikation, eller allerede har kendskab til disse kommunikationsformer
  • Kan se sig selv i Specialsektorens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme og kan omsætte disse i sin daglige praksis
Vi tilbyder:
  • Spændende arbejdsopgaver med masser af faglige udfordringer
  • En højt specialiseret arbejdsplads
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at præge et spændende område med forskellige fagligheder
  • Indflydelse på opgaveløsningen, muligheder for at tænke kreativt og ”ud af boksen”
  • Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder
  • Målrettet kompetenceudvikling i henhold til målgrupperne, fx tegnsprogsundervisning og basisuddannelse vedrørende døvblindhed
  • Deltagelse i videns- og netværksarbejde
Bemærk, at kørekort er et krav, da behandlingsopgaverne foregår på forskellige matrikler.

Om os
Behandlingsfunktionen ligger i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab, men vi arbejder både her og på flere andre af tilbuddene i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Vores område er en del af Specialsektoren, som ligger i Region Nordjylland.

Læs mere om de tilbud, Behandlingsfunktionen arbejder på: Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed om Høretab, Botillbud for Voksne med Døvblindhed (rn.dk) og Specialbørnehjemmene

Læs mere om Området for Kommunikation og Specialpædagogik her: Området for Kommunikation og Specialpædagogik (rn.dk)

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Stillingen kan kun søges elektronisk. Ansøgning med relevante bilag skal vedhæftes. Ansøgningsfrist er den 14. juni 2024. Vi holder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Didde Christoffersen på tlf. 22 64 87 26 eller mail d.christoffersen@rn.dk.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Kollegievej 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061938

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet