MB Entreprenør & Anlæg har siden 2011 hjulpet private, virksomheder og offentlige institutioner med alt fra jord- og anlægsarbejde til avanceret kabelarbejde. Med base i Hals og opgaver i hele Nordjylland bygger virksomheden på mange års praktisk erfaring og et stærkt fokus på kvalitet.
Da Max som 14-årig begyndte at arbejde sammen med sin far i anlægsbranchen, var det starten på en livslang passion for entreprenørarbejde. I dag driver han MB Entreprenør & Anlæg, som siden 2011 har leveret løsninger inden for jord-, anlægs- og belægningsarbejde til kunder over hele Nordjylland.
Virksomheden består i dag af syv medarbejdere. Selvom holdet tidligere har været større, har ændringer i markedet betydet, at fokus i dag er på en mindre, fleksibel organisation med høj faglighed og tæt kundekontakt.
"Vi lægger vægt på kvalitet og på at levere løsninger, der holder i mange år. Hver opgave bliver tilpasset kundens ønsker og behov," fortæller Max.

Belægningsopgaver i alle størrelser
MB Entreprenør & Anlæg udfører alle typer belægningsopgaver – fra små, private projekter som indkørsler, terrasser og havestier til større pladser, industriarealer og parkeringsområder på 2.500 m2 og opefter.
Her lægger virksomheden vægt på både funktion og æstetik og hjælper med valg af materialer, opbygning og afvanding, så belægningen holder i mange år og passer til de omkringliggende bygninger og omgivelser.
"Lige nu har vi ekstra fokus på belægningsarbejde, og vi oplever stor efterspørgsel på alt fra mindre opgaver hos private til store projekter på flere tusinde kvadratmeter," siger Max.
Specialister i kabler og forsyningsarbejde
Gennem årene har MB Entreprenør & Anlæg opbygget en særlig ekspertise inden for forsyningsarbejde. Virksomheden udfører blandt andet nedgravning af høj- og lavspændingskabler, opsætning af kabelskabe, nedtagning af gamle elmaster og etablering af gadebelysning.
Samtidig har Max specialiseret sig inden for underpresning hvor elkabler kan føres under veje, uden opgravning. Selvom der først blev oprettet en egentlig uddannelse på området for nylig, har han gennem mange års erfaring opnået stor ekspertise.
"Det er et område, jeg har lært gennem praksis og specialiseret mig i over tid. Det kræver både erfaring og det rigtige udstyr at udføre opgaverne korrekt," siger han.
Klar til den grønne omstilling
I takt med den stigende efterspørgsel på ladestandere har MB Entreprenør & Anlæg også gjort elforsyning til ladeløsninger til et af virksomhedens kerneområder. Her kan virksomheden levere komplette løsninger med alt fra udgravning og kabelarbejde til etablering af den nødvendige elforsyning.
Derudover har virksomheden gennem de seneste år været involveret i større fibernetprojekter rundt omkring i Jylland og opbygget omfattende erfaring med nedlægning af fiberrør.
For Max handler det dog ikke kun om faglighed, men også om at være et lokalt alternativ.
"Mange vælger de store landsdækkende løsninger, men vi kan ofte udføre arbejdet til en lavere pris, samtidig med at man støtter en lokal virksomhed. Det er noget, vi oplever, at mange sætter pris på," fortæller han.
Med opgaver i blandt andet Aalborg, Brønderslev, Nørresundby og resten af Nordjylland er MB Entreprenør & Anlæg klar til at hjælpe med både små og store projekter – altid med fokus på kvalitet, kompetence og holdbare løsninger.

Altid åben