Foråret afslører bilens skader. Skalborg Ny Autolakering får bilen til at skinne igen

Foto: Skalborg Ny Autolakering.
dato

Hos Skalborg Ny Autolakering mærker de tydeligt, hvordan foråret får danskerne tilbage på vejene. Det betyder også flere småskader, som hurtigt og professionelt bliver udbedret på bare et par dage.

Når foråret rammer, og bilerne igen bliver flittigt brugt efter vinterens stilstand, stiger behovet for reparationer. Hos Skalborg Ny Autolakering er det en travl tid, hvor især mindre skader som ridser, buler og skrammer fylder kalenderen.

“Vi kan tydeligt mærke, at der kommer mere gang i den i foråret. Folk får øje på de små skader, når bilen igen bliver brugt mere, og så vil de gerne have dem lavet hurtigt,” fortæller virksomheden.

Hurtig hjælp og klare svar

En af de ting, kunderne sætter stor pris på, er den hurtige behandling. Hos Skalborg Ny Autolakering får man en pris med det samme, og mange opgaver kan klares på omkring to dage.

Det gælder alt fra mindre lakskader til reparation af kofangere, som virksomheden har særlig ekspertise i. Både personbiler og varevogne bliver håndteret med samme fokus på effektivitet og kvalitet.

Hvis det er muligt at tage bilen ind med det samme, bliver arbejdet også udført med det samme uden unødig ventetid.

De tager dialogen med forsikringen

For mange bilejere kan forsikringssager være en besværlig proces, men her tilbyder Skalborg Ny Autolakering en ekstra service. De håndterer nemlig hele dialogen med forsikringsselskabet.

“Vi sørger både for at tage billeder, taksere skaden og stå for kontakten til forsikringen. Det gør det meget nemmere for kunden,” lyder det.

Virksomheden kan taksere for alle forsikringsselskaber og hjælper med typiske skader som parkeringsbuler og ridser, der ofte er dækket.

Erfaring og kvalitet i centrum

Med over 30 års erfaring i branchen og en medarbejderstab, der brænder for faget, er kvaliteten i højsædet. Skalborg Ny Autolakering er desuden KS200-certificeret, hvilket stiller høje krav til både processer og resultat.

“Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og vi stopper ikke, før vi er tilfredse med resultatet,” fortæller virksomheden.

Alt arbejde bliver udført internt, hvilket sikrer både ensartet kvalitet og en hurtigere leveringstid. Kombinationen af erfaring, effektivitet og faglig stolthed gør, at kunderne trygt kan overlade deres bil til værkstedet – også når foråret afslører vinterens små skader.

Kilde: Skalborg Ny Autolakering
åbningstider

Mandag - Torsdag: 07.00 - 16.30
Fredag: 07.00 - 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket