Flere anholdelser for indbrudstyveri

Profilbillede
dato

Efter et kortevarende, men dog intenst efterforskningsforløb, slog efterforskere fra Nordjyllands Politi i går, den 20. februar 2024, til på flere forskellige adresser i det nordjyske. Målet var at anholde mistænkte indbrudstyve. Og dét lykkedes. Blandt andet blev to mænd på henholdsvis 30 og 45 årige frihedsberøvet – og de er i dag blevet fremstillet og fængslet i et grundlovsforhør.

”Vi har sigtet dem for flere tilfælde af indbrud begået i fritidshuse,” lyder det fra en tilfreds efterforskningsleder, politikommissær Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at mændene også er blevet sigtet for et forhold vedrørende et indbrud i en virksomhed.

Al kriminaliteten er begået i politikredsen.  

Politikommissæren fortæller, at betjentene som følge af efterforskningen ransagede på i alt syv adresser forskellige steder i Nordjylland. Og der blev blandt andet fundet en hel del designermøbler samt andre effekter. 

”Vi mistænker de to mænd for primært at have stjålet dem fra sommerhuse beliggende i det nordjyske.” 

Ud over de to sigtede, tilføjer Ulf Munch Sørensen, blev der ligeledes i går anholdt en 32-årig kvinde og en 38-årig mand fra lokalområdet, der også sættes i forbindelse med indbrudskriminaliteten. 

Dog blev først kvinden løsladt efter endt afhøring, ligesom den 38-årige mand også blev løsladt kort ved middagstid i dag, den 21. februar 2024. 

”Begge er dog fortsat sigtede i de sager, som de er blevet anholdt til,” pointerer politikommissæren. 

I dag, kl. 12.00, blev de to anholdte mænd, den 30- og 45-årige, fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Aalborg med krav om fængsling – og det blev det, idet de fra dags dato blev varetægtsfængslet i fire uger. 

Imens anklagemyndigheden fremstiller de anholdte personer, fortsætter politiets efterforskning af sagens nærmere omstændigheder.  

”Og dét betyder,” lyder understrengningen slutteligt fra efterforskningslederen, ”at der vil kunne forekomme yderligere i sigtelser i sagen i takt med, at vores efterforskere får tilvejebragt nye oplysninger om mulige kriminelle forhold.” 


Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi