BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger på vegne af Agri-Norcold en resultatorienteret og analytisk Financial Controller, som kan bidrage med solid erfaring inden for regnskab og økonomistyring, har flair for IT og benytter det som det naturlige og oplagte værktøj.
Nøgleposition med stor indflydelse
I rollen som Financial Controller får du en nøgleposition i virksomhedens økonomifunktion og refererer direkte til økonomichefen. Du bliver en central del af et lille, men effektivt team i en flad organisationsstruktur. Teamet består i dag af en økonomichef og to regnskabsassistenter, der varetager opgaver inden for finans, controlling, løn og bogføring.
Du vil få en selvstændig rolle præget af betydelig medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Dine opgaver vil kræve tæt dialog med virksomhedens driftsenheder, herunder site-managers og tekniske chefer. Initiativrigt tager du fat på opgaverne og etablerer stærke samarbejdsrelationer.
Dine ansvarsområder
Som Financial Controller vil din succes i stillingen afhænge af din evne til at sikre en stærk økonomifunktion samt levere korrekt og rettidig finansiel rapportering. Du vil desuden bidrage med relevante analyser og nøgletal til virksomheden, herunder direktøren og bestyrelsen. Du forventes også at komme med forslag til forbedringer, der skaber værdi for forretningen.
Dine primære arbejdsområder inkluderer:
- Udarbejdelse af månedsregnskab, årsregnskab og budgetopfølgning.
- Forecasting samt tilhørende finansielle analyser.
- Være i tæt dialog med virksomhedens ledere i produktion og drift.
- Optimering af økonomiske og administrative forretningsgange.
- Kontakt med revisor, bank og andre relevante interessenter.
Mulighed for faglig udvikling, ansvar og at påvirke eksisterende processer
Agri-Norcold lægger vægt på udvikling og optimering af digitale værktøjer. Vi søger derfor dig med et udviklingsorienteret mindset, der vil være med på rejsen mod en mere IT-orienteret fremtid. Du forventes at blive "go to"-personen i finansteamet og videreudvikle og digitalisere funktionens økonomi- og IT-systemer med støtte fra det øvrige team.
Hvem er du?
Du har en uddannelse som HD(R), Cand. merc. eller lignende, men vi anser praktisk erfaring højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring som Financial Controller eller revisor, men vigtigst er, at du har den rette faglige ballast inden for økonomi og systemimplementering.
Det vægtes højt, at du:
- Har flair for IT og beskæftiget dig med bl.a. Business Central og Power BI. Erfaring med digitaliseringsprojekter vil være en fordel.
- Besidder en opsøgende tilgang, er dygtig til relationsopbygning og er kommunikativ stærk, da det er afgørende, at du kan oversætte økonomiske termer til driften og kommunikere på deres "sprog".
- Bor inden for rimelig afstand fra Agri-Norcolds kontor i Aalborg.
Agri-Norcold tilbyder:
- En formbar stilling, hvor du kan påvirke og få medbestemmelse over afdelingens processer og fremtid.
- Ansvar og indflydelse som "nøgleholder" i finansafdelingen.
- Frihed under ansvar og kort vej til virksomhedens overordnede ledelse.
- En virksomhed med fokus på bæredygtighed og ESG.
- Attraktive løn- og pensionsforhold samt fritvalgskonto.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969868