Ferieafløser til genbrugspladsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Hold da ferie på genbrugspladsen – bliv ferieafløser hos Nordværk Ønsker du et job, hvor du gør en forskel for miljøet samtidig med, at du nyder sommervejret? Så kan vi tilbyde dig et job som ferieafløser på vores genbrugspladser.

I sommerperioden fra den 3. juni i en periode på enten 8 eller 11 uger søger vi medarbejdere til at afløse vores faste genbrugsvejledere, som holder velfortjent sommerferie. Vi har brug for i alt 8 ferieafløsere til vores genbrugspladser i Aalborg, Nørresundby, Nibe, Storvorde, Gandrup og Hou.


Om jobbet Som genbrugsvejleder er dit primære mål at sikre mest mulig genbrug og genanvendelse af det affald, som vi modtager på genbrugspladsen. Du bruger derfor en stor del af din arbejdstid på at være opsøgende ift. til borgere og erhvervsdrivende, der har behov for råd og vejledning omkring sortering af affald.

Sammen med dine erfarne kollegaer har du også ansvaret for at pakke og klargøre affald til videre transport, og du deltager i det løbende arbejde med at holde genbrugspladsen pæn og ryddelig.

Af hensyn til din sikkerhed og vores fælles arbejdsmiljø får du grundig oplæring i håndtering af de forskellige affaldstyper. Og du vil altid have mulighed for at spørge dine erfarne kollegaer til råds.


Om dig Det er ikke et krav, at du har erfaring med jobbet som genbrugsvejleder. Vi kræver derimod, at du er mødestabil i ferieperioden, at du har mod på at snakke med vores besøgende om affaldssortering, samt at du er glad for frisk luft og daglig motion.

Det vil også være en klar fordel, hvis du befinder dig godt med en uformel omgangstone og kan bidrage med godt humør i det tætte samarbejde med dine kollegaer.

Af egentlige krav kan desuden nævnes, at du skal have almindeligt kørekort. Desuden skal du være i stand til at kommunikere på dansk i skrift og tale.


Det praktiske Der er tale om fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider og arbejde i weekender, og du skal være indstillet på at kunne arbejde på alle vores genbrugspladser. Ansættelsesforhold fastsættes på baggrund af den gældende overenskomst, og lønnen er efter gældende lokalaftale.

Ønsker du at søge job som ferieafløser, så send os en elektronisk ansøgning senest den 15. april 2024. Vi holder samtaler d. 22 og 23. april 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Frans Lund Kollerup på mobil 2520 4968.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015163

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook