️Familievilla med skøn have på attraktiv adresse i Storvorde️
Kom nærmere:
Margrethevej 3, 9280 Storvorde
Vi inviterer nu på en fremvisning af en pæn, velholdt og pladsrig etplansvilla. Læg en dejlig, solrig have og en ideel adresse på en blind vej i Storvorde til, og I får en oplagt familievilla i børnevenlige, natur- og bynære omgivelser.
På den rolige, blinde Margrethevej ligger den omtalte villa på nr. 3. Her kan de yngste lege trygt, og så leder omkringliggende Justavej til en skøn cykelsti langs marker, der kan føre jer helt til Aalborg. Hvis I tager bilen til den lille storby, tager det kun 20 minutter, og bussen få hundrede meter væk kan klare det på en halv time.
Daginstitution og skole er i gå- og cykelafstand, og så kan dagligvarer hentes i Rema 1000, 900 meter fra adressen. Der er altså tjek på praktikaliteterne, men det er også værd at nævne det gode naboskab og de naturskønne omgivelser. Tag fx til Limfjorden, få minutter væk i bil, og lad jer fortrylle af de smukke omgivelser.
Og nu til selve huset. Murstensvillaen er opført i 1978 og står yderst velholdt. I bydes velkommen af en flot forhave og en indkørsel, der fører til garagen og værkstedet. Haven indrammer på fineste vis huset med flere bede, buske og træer, og så er der to dejlige terrasser, hvor I kan fange solen hele dagen og aftenen.
En ting er sikkert: Rammerne for en rigtig god bolig er sat på en rigtig god adresse.
Ring til os for en fremvisning på tlf. 72 100 128
Støt lokalt og giv Ejendomsmæglerne Hansen & Thofts Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.
Du kan også se mere om Ejendomsmæglerne Hansen & Thoft på deres hjemmeside.
Familievilla med skøn have på attraktiv adresse i Storvorde fra ejendomsmæglerne Hansen & Thoft
Kilde: https://www.facebook.com/1061033469363220/posts/1135292935270606