Faglig konsulent til HK Kommunal Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HK Kommunal Nordjylland søger ny kollega til en stilling som faglig konsulent snarest muligt.

HK Kommunal Nordjylland er på linje med de tre øvrige sektorer HK Stat Nordjylland, HK Privat Nordjylland og HK Handel Nordjylland en del af HK Nordjylland. De fire sektorer har i alt ca. 22.000 medlemmer. Afdelingen har ca. 70 ansatte og har hovedkontor på Gartnervej i Aalborg.

Du kommer til at indgå i vores faglige team på det kommunale og regionale område. Teamet består af fire faglige konsulenter samt to faglige sagsbehandlere. Derudover vil du i hverdagen have tæt samarbejde med sektorchefen samt formanden for HK Kommunal Nordjylland.

Jobbet
Opgaverne i jobbet er i hovedtræk:

  • Forhandling for HK’s medlemmer samt indgå aftaler om løn- og ansættelsesforhold i overenskomstmæssige, aftalemæssige, fagretslige og juridiske spørgsmål på de kommunale og regionale arbejdspladser.
  • At skabe aktivitet og fællesskab på kommunale og regionale arbejdspladser. Det sker blandt andet igennem synliggørelse af værdien af det faglige fællesskab og målrettet udvikling af de tillidsvalgte.
  • At være tillids- og arbejdsmiljørepræsentanternes sparringspartner samt inspirere, udvikle og rådgive dem i deres dialog med kolleger og arbejdsgivere.
  • Støtte tillidsfolk og medlemmer i lokalforhandlinger på arbejdspladsen, herunder understøtte dialogen med arbejdsgiverne om konkrete problemstillinger på arbejdspladsen.  
  • Sagsbehandling af faglige sager, herunder rådgive om løn og ansættelsesforhold til vore medlemmer.
  • Deltagelse i medlems- og klubmøder samt klubgeneralforsamlinger.
  • Medvirke til organisering af medlemmer i samarbejde med TR og klubber. Du vil som faglig konsulent komme til at arbejde tæt sammen med disse omkring planlægning og gennemførsel af det lokale organiserende arbejde, og vi forventer, at du spiller en aktiv rolle heri.

Udover egne områder vil du indgå afdelingens samlede arbejde omkring større arrangementer, f.eks. konferencer, generalforsamling og TR/AMR-møder mv.

Du vil blive godt klædt på til opgaverne og vil have gode muligheder for at sparring om erfaringer og opgaver sammen med dine nærmeste daglige kolleger i HK Kommunal Nordjylland samt med kolleger i resten af landet.

Din profil
Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har et bredt og solidt kendskab til det kommunale og/eller regionale område. Det er en forudsætning for at kunne bestride jobbet, at du har erfaring med overenskomststof og ansættelsesretlige love. Ligeledes vægter vi solid forhandlingserfaring højt.

Det vil desuden være et stort plus, hvis du har erfaring som TR, FTR eller AMR fra en offentlig arbejdsplads. Tilsvarende vil en baggrund fra en anden faglig organisation eller fra arbejdsgiversiden i en kommune eller region være relevant i forhold til stillingen.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • trives godt med en varieret hverdag med mange udadvendte aktiviteter og møder
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid
  • er god til at skabe og vedligeholde relationer
  • optræder positivt og troværdigt samt evner at motivere andre og skabe det engagement, der gør dem i stand til selv aktivt at handle  
  • har stor lyst til - og gerne erfaring med - at arbejde organiserende og vise værdien af et fagligt medlemskab
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med den administrative forberedelse og opfølgning
  • er i besiddelse af et stort overblik og formår at agere velovervejet i pressede situationer
  • kan kommunikere skarpt på skrift og i tale
  • håndterer forskellige IT-værktøjer på erfarent brugerniveau
  • har lyst til at arbejde med politisk vedtagne opgaver i en politisk styret organisation
  • har et positivt syn på fagbevægelsen og vores indsats på det danske arbejdsmarked – og du ved, at en rigtig fagforening gør en positiv forskel. 

Hvad kan vi tilbyde?
Som medarbejder hos HK Nordjylland vil du få en udfordrende og varieret hverdag i en uformel organisation, hvor alle er meget engagerede og arbejder målrettet på at skabe værdi for HK’s medlemmer og gode løn- og arbejdsvilkår for de ansatte på områdets arbejdspladser.

Du vil blandt andet opleve:

  • En faglig afdeling med kompetente og erfarne kolleger, der har fokus på fremtiden og de udfordringer, der venter. Vi tror på, at vi gennem dialog og samarbejde med arbejdsgiverne er med til at skabe og forme fremtidens kommunale og regionale arbejdspladser til gavn for vores medlemmer og borgerne
  • En arbejdsplads, hvor vi mener, at sammenhold, fællesskab og solidaritet stadigvæk er moderne. Og hvor tillid, respekt for individet og humor er vigtige og væsentlige værdier, der er med til at forme den hverdag, hvor vi bestræber os på, at alle trives og er glade for at gå på arbejde
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med varierende opgaver og med fokus på frihed under ansvar samt gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdet.

Så hvis du brænder for at arbejde med faglige sager, styrke det stærke faglige fællesskab i region og kommuner og ikke ønsker at to dage er ens, så er dette job lige noget for dig!

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er ikke fast tilrettelagt og timerne placeres fleksibelt i forhold til opgaverne. Som faglig konsulent vil din kalender rumme møder og forhandlinger, der også kan være placeret efter kl. 16.00.

Du aflønnes i henhold til dine kvalifikationer og erfaringer efter overenskomst for ansatte i HK. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, blandt andet gode muligheder for efter- og videreuddannelse, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og fritvalgskonto.

Du får tjenestested på hovedkontoret i Aalborg, men en del af din arbejdstid vil blive brugt til besøg på HK-arbejdspladser i Nordjylland. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdet.

Proces og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er torsdag den 8. juni kl. 12.00. Søg stillingen ved at trykke på "søg stillingen" nedenfor.

Der gennemføres jobsamtale i to trin. Du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest, såfremt du inviteres til 2. jobsamtale. Ansættelsessamtaler afholdes i perioden 15. – 23. juni 2023.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Tiltrædelse vil være den 1. august 2023.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet eller organisationen hos sektorchef Anne Louise Alstrup, tlf. 6088 8750 eller tillidsrepræsentant Tina Mellerup, tlf. 2624 5217.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e2b408b6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HK Nordjylland, Gartnervej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e2b408b6&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836129

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet