BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du kendskab til laboratorieområdet og brænder du for at arbejde med forvaltning af en it-løsning som skaber værdi for borgere og klinikere? Så er du måske den vi søger!
Baggrund:
Region Nordjylland er systemansvarlig region for en portefølje af fællesregionale og nationale it-systemer.
I den forbindelse søger vi til kontoret ”National og Tværsektoriel IT” en medarbejder til forvaltningen af ”Laboratoriesvarportalen”.
Laboratoriesvarportalen er en fællesregional it-løsning, der samler svar fra alle laboratoriespecialer (Klinisk biokemi, Immunologi, Mikrobiologi og Patologi), og præsenterer det i en samlet it-løsning.
Laboratoriesvarportalen udstilles for klinikere og borgere via Sundhedsjournalen på Sundhed.dk bl.a. sammen med journal, medicin og vaccinationsoplysninger.
Derudover udstilles Laboratoriesvarportalen også for klinikere via WebReq, hvorfra der rekvireres laboratorieanalyser.
Om Jobbet:
Som Fællesregional Systemadministrator (FSA) vil du, i samarbejde med den anden forvalter på systemet, få ansvar for forvaltningen af Laboratoriesvarportalen og være en af teamets videnspersoner relateret til laboratoriesvar. Du skal koordinere opgaverne mellem systemets interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter, hvor opgaverne, som har en både administrativ, brugerrettet og projektledelsesmæssig karakter, skal forvaltes i henhold til styringsmodellen for systemforvaltning af fællesregionale it-løsninger.
Du vil blive tilknyttet teamet omkring sundhedsjournalkomplekset, og kan forvente en høj grad af samarbejde med de andre FSA’ere i teamet. Yderligere kan du forvente at blive inddraget i kontorets øvrige opgaver i relation til udvikling og test af løsningerne.
Du bliver en del af et velfungerende kontor med 30+ erfarne medarbejdere, som bl.a. arbejder med forvaltning af systemerne WebReq, E-journal, Sundhedsjournal, MinSundhed, Præhospital Patientjournal, Open Tele, Mavetarmkræftscreening, ApoVision, Beslutningsstøtte m.m.
Dine arbejdsopgaver relateret til Laboratoriesvarportalen:
- Sekretariatsbetjening af forretningsstyregruppe og brugergruppe
- Leverandørstyring
- Sikre at der foreligger kontrakt, drifts- og supportaftaler
- Overvågning og rapportering af drift
- Opsamling af videreudviklingsønsker og fejlsager
- Udarbejdelse og opfølgning af budget og regnskab
- Løbende dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter
- Support
Om dig:
Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse med kendskab til IT, og/eller med kendskab til laboratorieområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for systemforvaltning med fokus på videreudvikling, drift og leverandørstyring.
Du besidder gode analytiske og strategiske kompetencer og evner at tilegne og bruge komplekse informationer. Du er en dygtig formidler, der formår at kommunikere og være i dialog med alle niveauer i en stor politisk organisation, både i tale og på skrift.
Din stærke faglige profil underbygges af, at du er en empatisk og behagelig personlighed. Du er i stand til at holde fokus og finde løsninger, når flere interessenter skal nå til enighed.
Samtidig skal du have personlige lederegenskaber, som gør dig i stand til at sikre videreudvikling, kvalitet og fremdrift, og du har en modenhed og gennemslagskraft, der sikrer at du kommer i mål med de opgaver, som du varetager og står over for.
Hvad tilbyder vi?
En spændende, afvekslende stilling, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os.
Region Nordjylland tilbyder gode muligheder for personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø.
Om os:
Digitalisering og IT i Region Nordjylland har 250 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er tilknyttet kontoret National og Tværsektoriel IT, som er en del af Digitalisering og IT.
Du kan læse mere om Region Nordjylland på www.rn.dk.
”Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os? Så læs med her, hvor nogle af vores medarbejder fortæller om deres job og arbejdsplads: Portrætter af digitaliseringsmedarbejdere (rn.dk)”.
Arbejdssted:
Regionshuset i Aalborg – bemærk, at Region Nordjyllands matrikler er røgfrie.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 22. oktober 2023.
Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler i 27. oktober 2023.
Tiltrædelse:
1. januar 2024.
Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Søren Corneliussen (tlf. 97649714 / mail sco@rn.dk)
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919756