BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at værne om borgernes og virksomhedernes retssikkerhed på skatteområdet? Har du lyst til at sætte dig i spidsen for et fagkontor og bidrage til at skabe et godt arbejdsfællesskab? Bliv vores nye kontorchef på 18. kontor i Aalborg, hvor du med din erfaring og interesse for ledelse sætter retningen for et hold dygtige medarbejdere. Du samarbejder tæt med både ledelsesgruppen på adressen og på tværs af Skatteankestyrelsen.
I spidsen for den juridiske sagsbehandling
Du træder ind i et kontor, hvor dygtige juridiske sagsbehandlere forbereder behandlingen af klager fra borgere og virksomheder inden for især aktionærbeskatningsområdet. Kontoret sikrer, at afgørelsesmyndigheden får et fyldestgørende grundlag for at træffe en korrekt afgørelse i sagerne til rette tid. Der er et tæt samarbejde med de øvrige kontorer i Skatteafdelingen og et stærkt arbejdsfællesskab med vores 20. og 6. kontor, som også arbejder med aktionær- og selskabsbeskatning, og som er placeret i hhv. Aalborg og København.
Som kontorchef motiverer du cirka 18 medarbejdere, som arbejder i forskellige teams og har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveau. Nogle har været med fra kontorets start, og andre er nye medarbejdere. Fælles er deres engagement for at løfte en vigtig samfundsopgave og sikre effektiv og kompetent sagsbehandling. Du står i spidsen for den juridiske sagsbehandling og sikrer velfungerende rammer – både fagligt og socialt. Du får fx mulighed for at implementere en ny teamstruktur.
Du får en rolle, hvor du aktivt samarbejder og deler din viden på tværs af organisationen. Du får et tæt samarbejde med tre kontorchefer i Aalborg og med lederne i Skatteafdelingen og i styrelsen som helhed. Cirka en gang om måneden vil du deltage i ledelsesmøder eller lignende i København. Vi sætter dig godt ind i dine opgaver og giver dig viden om organisationen gennem et onboardingprogram og sparring med afdelingschefen for Skatteafdelingen.
Dine ansvarsområder og primære opgaver
- sikre fremdrift af den juridiske sagsbehandling, så klagerne kan få afgjort deres sager i rette tid og med rette kvalitet.
- sætte retning i forhold til samarbejde, den faglige ensartede kvalitet i opgaveløsningen og procesoptimering.
- skabe et godt fællesskab på lokationen og en positiv holdånd.
- arbejde med fokus på resultatskabelse, motivation, udvikling og arbejdsglæde.
- har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, en anden tilsvarende højere videregående uddannelse eller har opnået tilsvarende kompetencer – gerne inden for det juridiske område.
- har interesse for og gerne indsigt i skatteområdet, herunder forvaltningsret og skatteforvaltningsret, og har lyst til at sætte dig ind i og sætte retning for den juridiske sagsbehandling.
- har erfaring med personaleledelse og bliver motiveret af at skabe og videreudvikle en god samarbejds- og arbejdskultur.
- bidrager til et godt samarbejde i ledergruppen i Aalborg og i Skatteafdelingen samt på tværs af organisationen og forstår at være en del af en politisk styret organisation.
”Du kan se frem til en stilling, som du får lov til at fylde ud og præge. Du kan trække på din ledelseserfaring, når du går foran en medarbejdergruppe, som løfter en vigtig samfundsopgave. Du bliver en del af en uafhængig klagemyndighed, hvor vi brænder vi for at sikre retssikkerheden for borgere og virksomheder, når vi behandler klagesager. En del af din opgave handler om at sætte struktur for den faglige opgave, at sikre kvalitet og skabe et godt fagligt miljø og fællesskab. Og her kan du hente masser af sparring og inspiration i ledergruppen,” fortæller afdelingschef Helle Smidt Gori.
Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
… at vi i Skatteankestyrelsen understøtter fleksible arbejdsvilkår.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 11. marts 2024 kl. 12:00.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Skatteafdelingen, Helle Smidt Gori, på telefonnummer 3376 0925.
Vi læser ansøgninger løbende og afholder 1. samtaler den 13. marts 2024 i Aalborg og 2. samtaler den 18. og 19. marts 2024 i København. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.
Startdato er den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er smukt ned til vandet helt centralt i Aalborg på adressen Vestre Havnepromenade 5, 1. sal, 9000 Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteankestyrelsen Aalborg, Vestre Havnepromenade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998335