Erfaren økonomi- og HR-konsulent til Aalborg Handelsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med økonomi og HR i en spændende organisation, hvor uddannelse til fremtiden er kerneydelsen, og hvor du indgår i et tæt samarbejde med kolleger og skolens ledelse? Aalborg Handelsskole har brug for en erfaren kollega, der kan arbejde selvstændigt med områder inden for økonomi og HR. 
 

STILLINGEN SOM ØKONOMI- OG HR-KONSULENT

Du bliver en del af en mindre økonomi- og HR-afdeling, hvor du får samarbejdsflader til skolens uddannelsesområder, til den øvrige administration og til den øverste ledelse. Der vil også være en forventning om, at det er dig, der har det udadvendte samarbejde med revisor og andre eksterne parter, når det er relevant for dit fagområde.

Dine opgaver er en bred og alsidig vifte af opgaver inden for økonomi og HR, og du indgår i både den daglige drift samt den videre udvikling af dine fagområder

Dine opgaver vil omfatte:

  • At medvirke til udarbejdelse af budget samt opfølgning herpå
  • At bidrage til øget tilgængelighed af ledelsesinformation indenfor økonomi
  • Indberetning af aktivitet til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder opfølgning på korrekt udbetaling af tilskud
  • At håndtere en række administrative opgaver indenfor økonomi, som fx løn, bogføring og afstemning
  • At supportere organisationen vedrørende overenskomstmæssige og juridiske spørgsmål, herunder lønindplaceringer samt levere personalejuridisk sparring
  • At supportere lederne i forbindelse med sygefravær og personalesager
  • At bidrage til standardisering og udvikling af sagsbehandlingen indenfor såvel økonomi- som HR-området med henblik på at fremme digitalisering

Aalborg Handelsskole har flere adresser i Aalborg, og dit arbejdssted bliver sammen med staben på Strandvejen centralt i Aalborg. Du får reference til økonomidirektør, Karin Krog-Lindhardt.
 

OM DIG

Du har en solid baggrund inden for økonomi og HR. Du motiveres af at tage ansvar og arbejde proaktivt og selvstændigt med opgaverne, og du befinder dig godt med både drifts- og udviklingsopgaver inden for dit felt. 

Din baggrund er:

  • En relevant faglig uddannelsesbaggrund som f.eks. HD(R), cand.merc. eller anden relevant efteruddannelse
  • Flere års erfaring fra en lignende stilling
  • Formodentlig fra den offentlige eller halvoffentlige sektor, og du kender derfor rammer og lovgivning fra det offentlige
  • Erfaren bruger af Microsoft Excel og gerne kendskab til PowerBI

Som person er du initiativrig og selvstændig, og du arbejder struktureret med din opgaver. Du fungerer godt i fællesskabet og bidrager til den gode kultur i teamet samt møder dine omgivelser med åbenhed og interesse.
 

AALBORG HANDELSSKOLE TILBYDER

Et godt arbejdsmiljø og fællesskab med muligheder for faglig- og personlig udvikling. Du får en alsidig og udfordrende hverdag, og du vil møde en kultur præget af åbenhed og højt til loftet.

Du får stor indflydelse på din arbejdsdag, og du kan være med til at præge organisationen inden for dine fagområder. I stillingen får du en bred kontaktflade. Du vil opleve stor fleksibilitet, bl.a. vil der i et vist omfang også være mulighed for hjemmearbejde.
 

ANSÆTTELSESFORHOLD

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter kvalifikationer og efter gældende overenskomst. 

Dit primære arbejdssted bliver på Strandvejen i Aalborg.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Karin Krog-Lindhardt på tlf. 2710 5902 eller chefkonsulent hos Curia, Lone Vestergaard på tlf. 2094 1653.

Ansættelse 1. juni 2024

Ansøgningsfrist: 17. april kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 22. april og 2. samtale fredag den 26. april

OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.

Læs mere om Aalborg Handelsskole på www.ah.dk
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Handelsskole, Strandvejen 25, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014042

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook