Erfaren jurist til souschefopgaver på det beskæftigelsesretlige område

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at arbejde med ledelse, og vil du være en del af ledelsesteamet i et stærkt, juridisk fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med kvalitet, strategi, personaleudvikling og driftsstyring?

I vores beskæftigelseskontor i Aalborg er vi med til at sikre retssikkerheden for borgere, der rammes af sygdom og derfor får brug for samfundets velfærdssystem; vi behandler klagesager på sygedagpengeområdet. Desuden behandler vi sager om kompensation til handicappede i erhverv, og sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet hører også til i kontoret. Den brede portefølje på beskæftigelsesområdet kræver, at vi gør os umage med juraen, og at vi har styr på driften, så borgeren ikke skal vente for længe på en afklaring af sin sag.

Kontoret består af ca. 25 juridiske medarbejdere, som er ledet af en ankechef og en souschef. Som vores nye kollega vil du skulle varetage opgaverne som souschef. Du kommer til at understøtte kontorets chef i alle ledelsesopgaverne. Opgaverne vil bestå af en blanding af faglig ledelse, personaleledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Chefen og du vil udgøre kontorets ledelsesteam, og du vil være chefens nærmeste sparringspartner i forhold til kontorets drift og udvikling. Du vil også indgå i den samlede ledergruppe i Ankestyrelsen.

En vigtig opgave for souschefen er også at tage aktiv del i den faglige sparring med medarbejderne og understøtte en effektiv sagsbehandling.

På det strategiske felt skal du bidrage til Ankestyrelsens strategiske mål, herunder den fortsatte udvikling af kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen og samarbejdet med vores interessenter.

Opgaven som souschef indebærer også udadvendt kontakt med fx kommuner, ministerier og andre styrelser og rejseaktivitet i et begrænset omfang.

Kort sagt får du mulighed for

  • at få udfoldet dit ledelsespotentiale i praksis
  • at deltage i alle dele af ledelsesopgaven i kontoret
  • at arbejde med styring og tilrettelæggelse af flere forskellige lovområder
  • at arbejde med udvikling og optimering af sagsgange og kvalitet
  • at vedligeholde din faglighed gennem konkrete og strategiske opgaver og sager
Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i din juridiske metode og har høj og bred faglighed – særligt inden for forvaltningsret
  • har gennemslagskraft og gode formidlingsevner
  • har et godt blik for driftsledelse og projektstyring
  • har lyst til at arbejde med understøttende personaleledelse og strategisk ledelse
  • har fokus på kvalitet og på at skabe resultater
  • er god til at give værdiskabende feedback nedad, opad og til siden
  • evner at motivere, inspirere og udvikle andre
  • er imødekommende og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt i styrelsen og udadtil
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kontorets sagsområder. Det er dog vigtigt, at du hurtigt vil kunne sætte dig ind i kontorets fagområder.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte ankechef, Margrethe Sanning, på 61 89 76 27 eller msan@ast.dk Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores sagsområder og strategi 2023-2027 på www.ast.dk.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye konsulent vil din arbejdsplads være på Nytorv 7 i Aalborg. Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som enten special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringsniveau. Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. juni 2024.

Send os en ansøgning, der fremhæver din motivation og vigtigste kvalifikationer og kompetencer. Send også dit CV, eksamensbevis og eventuelt andre relevante dokumenter. Vi skal have dit ansøgningsmateriale senest onsdag d. 13. marts 2024. Søg stillingen via linket her på siden.

Vi forventer at holde førstesamtaler i uge 12.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ankestyrelsen Aalborg, Nytorv , 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet