BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dedikeret og kreativ person med stærke grafiske og koordinerende kompetencer til at styrke vores marketingafdeling hos Nordjyllands Trafikselskab.
Vi er i fuld udvikling med en vision om at blive Danmarks førende mobilitetsselskab. Vores mål er at gøre nordjyderne mere mobile ved at tilbyde en bred vifte af transportmuligheder, herunder traditionelle bus- og togrejser samt innovative initiativer som Plustur, samkørsel og Flextur. Vi har store ambitioner om at løfte den kollektive trafik til nye højder og samtidig gøre Nordjylland grønnere. Og her kommer du ind i billedet.
Udfold din kreativitet
Vi søger en person med solid erfaring inden for grafisk design og koordinering. Du bliver en del af et dynamisk og kreativt marketingteam med tre skønne kollegaer og en teamleder. Dine kollegaer er henholdsvis art director, marketingkoordinator og kommunikationsmedarbejder. Du bliver en vigtig brik i forhold til at styrke den visuelle kommunikation. Du skal især arbejde med:
- Udarbejdelse af grafiske materialer til vores egne og samarbejdspartneres kanaler – fx flyers, plakater, infoskærme og content til digitale medier. Du er også den kreative hjerne, der leverer materiale til resten af huset.
- I alt det materiale du udarbejder, har du et skarpt fokus på hvem målgruppen er, og hvordan du bedst taler til vores kunder. Du er kommercielt tænkende og har fokus på, hvordan vores produkter performer. Du sikrer en ensartethed i vores grafiske udtryk.
- Du kan koordinere leveringer med leverandører og sikre at opgaver følges til dørs.
Erfaren og nysgerrig
- Du har erfaring inden for marketing, kommunikation og selvfølgelig grafisk design.
- Du mestrer InDesign, Illustrator og Photoshop som en ægte superbruger.
- Kreativitet er din melodi, og du kan tænke ud af boksen – en skæv og humoristisk tilgang skader heller ikke.
- Koordinering er dit mellemnavn, og du kan skabe en proces og sikre fremgang samt afslutning i en opgave.
Det er ikke et must men et plus, hvis du:
- Har strategiske kompetencer og kan udvikle innovative kampagnekoncepter og marketingsstrategier.
- Du er nysgerrig på de nyeste trends og teknologier, særligt hvordan brugen af AI kan bidrage til udviklingen af indhold og kreative løsninger.
- Har evner inden for animation, herunder motion graphics.
- Har interesse for at lave små film til brug på sociale medier
Et skarpt øje og eksekveringstalent
- Du har et skarpt øje for detaljer, men du ved også, hvornår det er tid til at trykke på speederen og komme i mål.
- Du er typen, der kan jonglere flere opgaver i en travl hverdag og stadig bevare det store smil.
- Du er fleksibel af natur, og du er altid klar til at støtte dine kollegaer.
- Du har en positiv tilgang til skiftende arbejdsopgaver, hvor planer ofte ændres eller kommer ind fra højre.
- Du er ikke bange for at hoppe ind i opgaver uden for dit normale komfortområde. Vi er et lille team, og nogle gange skal alle trække i samme retning.
Ansøgning
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Det er et 1-årigt vikariat med mulighed for fastansættelse. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.
Hvis du kan se dig selv i denne spændende stilling, bedes du uploade din ansøgning på vores hjemmeside Nordjyllandstrafikselskab.dk/Om-NT/Job snarest muligt og senest den 31.01.24 . Har du et portfolio, vil vi meget gerne se nogle af de ting, du har lavet. Vi forventer at afholde samtaler i uge 7.
For yderligere information om stillingen, kontakt Sarah Guldhammer, Marketingansvarlig og teamleder, på mail: sgh@NTmail.dk eller mobilnummer 26 39 83 74.
Vi glæder os til at høre fra dig og tage det næste skridt mod en mere mobil, grøn og sjov fremtid!
NT har røgfri arbejdstid.
Det betyder, at du ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
VIRKSOMHEDEN
Nordjyllands Trafikselskab (NT) står for den kollektive trafik i Nordjylland på vegne af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Vi er ca. 150 vognmænd og operatører, 2.500 chauffører, 70 lokoførere og 100 administrative medarbejdere, der betjener mere end 25 millioner årlige passagerer i busser, tog og flextrafik.
NT binder Nordjylland sammen ved at skabe sammenhæng og gøre det så let, enkelt og miljørigtigt som muligt at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelser og hinanden med traditionelle kollektive transportformer som bus, tog og flextrafik i kombination med nye moderne transportformer som privat samkørsel, delecykler og lignende.
NT vil tiltrække flere kunder til vores busser, tog og flextrafik gennem smartere og bedre løsninger, som gør det let og enkelt at navigere i vores tilbud og services. Vores mål er at få så mange nordjyder som muligt til at rejse sammen og se sig selv som en del af et ”mobilitetsfællesskab”, hvor alle bidrager til et mere mobilt, grønt og rent Nordjylland. Vi håber, at du vil være med.
Læs meget mere på NordjyllandsTrafikselskab.dk .
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970333