Er du interesseret i at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver i Motorstyrelsen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu chancen for at blive en del af kommunikationsteamet i Motorstyrelsen, som har hovedkontor i Aalborg. Vi søger en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kommunikationsfaget.

Bliv en del af kommunikationsteamet
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af kommunikationsteamet, som består af fire kolleger. Vores arbejde omfatter både intern og ekstern kommunikation, bl.a. ledelseskommunikation og kommunikation til borgere og virksomheder.

I teamet sætter vi pris på samarbejde, dialog og sparring, og vi har en uformel omgangstone. Vi arbejder i åbne kontormiljøer, som giver os gode rammer for videndeling og mulighed for at hjælpe hinanden, når hjulene kører stærkt.

En bred vifte af kommunikationsopgaver
I det daglige skal du arbejde tæt sammen med dine nærmeste kollegaer i teamet og medarbejdere på tværs i Motorstyrelsen.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af kommunikationsfaglige arbejdsopgaver som blandt andet:

  • Produktion af artikler og meddelelser til Motorstyrelsens intranet
  • Interviews af medarbejdere til artikler til intranettet
  • Medarbejder-, leder- og afdelingsportrætter
  • Indholdsproduktion til Motorstyrelsens sociale medier (primært LinkedIn)
  • Diverse fotoopgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver.
Dine kvalifikationer
Det er en forudsætning, at du er god til at skrive korrekt dansk og har lyst til at give dig i kast med artikler og præsentationer om stort og småt i Motorstyrelsen. Du skal kunne sætte dig ind i forskellige problemstillinger og ikke være bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver.

For at komme i betragtning skal du minimum have et fuldt studieår tilbage af din nuværende uddannelse samt have bestået det første studieår af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Du skal være indstillet på at kunne arbejde ca. 8-10 timer om ugen.

Et studiejob med fokus på samarbejde og dialog
Motorstyrelsen tilbyder et studiejob med fleksible arbejdstider, som giver dig gode muligheder for at skabe balance mellem arbejdet og studiet. Derudover tager Motorstyrelsens opgaveløsning udgangspunkt i værdierne: udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du som studentermedhjælper er god til at indgå i dialog og samarbejde med mange forskellige typer mennesker. Opgaveløsningen i kommunikationsteamet kræver, at du kan tænke på tværs af opgaver, områder og fagligheder, når du fx skal skrive artikler til Motorstyrelsens intranet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 16/8-23. Tiltrædelse pr. 1. september eller snarest derefter.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Vejledning og Kommunikation, Mette Degn, på tlf. 72 37 25 42.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171159&DepartmentId=9409&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet