BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital søger 1 læge til introduktionsstilling fra den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Stillingen er 1-årige og klassificeret til introduktionsuddannelsen i specialet Klinisk Immunologi.
Vi tilbyder
- Et varieret og spændende speciale med tæt kontakt til de kliniske specialer
- En attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Rige muligheder for faglig sparring
- Et højt fagligt niveau
- Rare kollegaer og et godt arbejdsmiljø
- Muligheder for forskning og udvikling
- Er formelt kvalificeret
- Er engageret og interesseret i det immunologiske fagområde
- Gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
- Har lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
- Har lyst til at indgå i et aktivt forskningsmiljø.
- Er en god kollega
Hvad kan vi tilbyde dig som introduktionslæge:
Vi tilbyder først et 6 ugers introduktionsforløb, bestående af introduktion til specialafsnit, laboratorier og vagtfunktionen.
Du vil i stillingen i mindre grad få direkte patientkontakt, men vil blive involveret i udrednings- og behandlingsforløb inden for fagets område i tæt samarbejde med kliniske afdelinger. Afdelingen har et lille afsnit for patientbehandling i form af plasmaferesebehandling og stamcellehøst.
Du vil blive tilknyttet et afsnit/laboratorium og derigennem blive involveret i mere dybdegående faglige problemstillinger.
Efter introduktionen vil dit arbejde bestå af:
- Udredning af patienter med immundefekter og autoimmune sygdomme samt en række forskellige immunologisk og molekylærbiologiske problemstillinger.
- Indgå i blødningsvagten dækkende sygehusene i Region Nordjylland, hvor der ydes vejledning og rådgivning i forhold til patienter med komplekse blødningsproblematikker. Der tolkes på relevante blødningsanalyser og i samspil med behandlende læge lægges transfusionsmedicinske planer for behandling med hæmostatika og blodprodukter.
- Øvrig transfusionsmedicinsk rådgivning ved f.eks. patienter med sammensatte blodtypeserologiske problemstillinger, transfusionskomplikationer, immune cytopenier eller hæmolytisk sygdom hos nyfødte.
- Tilrettelæggelse af stamcellehøst, nedfrysning og infusion af stamceller i forbindelse med autolog stamcelletransplantation.
- Plasmaferesebehandling af patienter med såvel akutte som kroniske hæmatologiske og autoimmune sygdomme.
- Udredning af patienter med transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALI) og immunbetingede neutropenier, herunder børn med immunbetinget neutropeni. Aalborg Universitetshospital har landsfunktion på dette område.
- Rådgivning og klinisk vurdering i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til bloddonation.
Forskning: Afdelingens forskning omhandler cancerimmunologi, ekstracellulære microvesikler, biologiske markører ved cancer, og autoimmune sygdomme, immunbetingede neutropenier, transfusionsmedicin, primære immundefekter samt det Danske bloddonorstudie (DBDS). Vi har et aktivt forskningsmiljø, hvor ideer og resultater præsenteres og diskuteres. Som læge på KIA er man en del af vores forskningsteam med både post docs, cand. scient´er og ph.d.-studerende og der vil være gode muligheder for at blive involveret i forskningsprojekter.
Hvad forventer vi af dig:
Du er engageret og interesse har i det immunologiske fagområde. Du har lyst til at indgå i et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø. Laboratorieerfaring er ikke et krav.
Om afdelingen: Klinisk Immunologisk afdeling er den regionale specialafdeling i klinisk immunologi med lidt over 100 ansatte. Afdelingen består af en række specialiserede laboratorier, samt bloddonortapning.
KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler og stamceller), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, granulocytimmunologi, autoimmunologi, immundefektudredning på cellulært og molekylærbiologisk niveau, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Aalborg Universitetshospital, andre sygehuse og primærsektoren.
Der er ansat 3 overlæger, 2 afdelingslæger og 1-3 uddannelseslæger. Klinisk immunologisk afdeling har et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø som ud over lægegruppen består af cand.scient.´er, ph.d.-studerende, bioanalytikere, sygeplejersker, og sekretærer.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at rette henvendelse m.h.p. at besøge os til en uforpligtende rundvisning på afdelingen og nærmere præsentation af specialet.
Spørgsmål kan rettes til:
Cheflæge Betina Sørensen, betina.soerensen@rn.dk, telefon 20136861
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge: Thure Haunstrup, t.haunstrup@rn.dk, telefon: 97665584
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965590