Entrepriseleder med sans for kontraktstyring til Vintertjenesten

Profilbillede
dato

Vil du være med til at sikre, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem – også om vinteren? Har du erfaring med implementering og drift af kontrakter? Så er du måske vores nye kollega!

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Mængden af trafik er stigende, klimaet er i fokus, den digitale og teknologiske udvikling går stærkt. Vi udvikler på vores opgaveløsning samtidig med, at vi fastholder sikker drift. Alle disse forhold er vigtige og skal balanceres i vores Vintertjenestes udbud, udvikling og kontrakter.

Alt dette skal du medvirke til.

Dine opgaver - Entreprisestyring, tilbudsindhentning og budgetopfølgning
I samarbejde med dine kollegaer får du ansvaret for den kontraktmæssige implementering og styring af vintertjenestens materielgårde, samt stientreprenører.

Du får ansvar for at:

  • sikre, at leverandøren leverer i henhold til kontrakten, herunder daglig kvalitetsopfølgning
  • håndtere diverse kontraktuelle ændringer og tillægsaftaler på dine kontraktområder i samarbejde med Vejdirektoratets indkøbsafdeling
  • udarbejde budgetopfølgning og løbende økonomistyring af dine kontraktområder, samt løbende oprettelse og godkendelse af fakturaer
  • bidrage aktivt til fortløbende vidensdeling og udvikling af afdelingen
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig for os, så længe du har motivation for arbejdsopgaverne. Der kan være mange indgange til jobbet f.eks. uddannelse indenfor ingeniør, jura, indkøb eller lignende.
Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med implementering og drift af kontrakter
  • har erfaring med kvalitetsopfølgning og økonomiopfølgning
  • både kan arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs
  • er initiativrig og tager ejerskab for dine opgaver
  • er indstillet på en høj grad af dialog og samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
Velkommen til Vinter – fleksibilitet, balance og gode kollegaer
Som entrepriseleder bliver du en del af afdelingen Vinter, der blandt andet har ansvar for udbud og kontraktstyring af salt, vintermateriel, værkstedsydelser, glatførestationer, drift af Vejdirektoratets materielgårde og kørebane-, sti- og rastepladsentreprenører. Derudover driver og udvikler vi IT- systemerne Vejvejr og Vinterman og indgår i et netværkssamarbejde med kommuner og de nordiske lande om vintertjeneste generelt.

Vi er 14 engagerede og dygtige kollegaer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Afdelingen er kendetegnet ved en stærk holdånd og en åben og humoristisk omgangstone. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til nye udfordringer, og vi har fokus på, at vi hele tiden udvikler os både fagligt og personligt. Du bliver en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi i alt er ca. 100 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet.

Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid, og du vil have mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde 1-2 dage om ugen tilpasset efter dine opgaver og projekter.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse normeret til 37 timer om ugen. For at give den bedste opstart til vores nye kollega ift. ferieafholdelse er den forventede startdato den 1. august 2024.

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Da Vejdirektoratet har tjenestesteder og opgaver i hele landet, vil der være rejseaktivitet i begrænset omfang.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst i afdelingen Vinter.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort (B).

Hvis du vil vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tania Udengaard Sørensen på 7244 2012 eller 2364 9002.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 5. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. maj 2024.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet - Aalborg, Niels Bohrs Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028841

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet