Engageret EUD-uddannelseschef søges til fødevarer-uddannelserne på TECHCOLLEGE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På TECHCOLLEGE ønsker vi at styrke vores evne til at arbejde som en formålsdrevet organisation. Lige nu er vi i gang med at lave en ny strategi, som skal hjælpe os i den retning, hvor målet er at udvikle en organisation, der skaber de bedst mulige betingelser for læring og udvikling hos vores elever og vores medarbejdere. Vi skal i gang med at udvikle en organisation, hvor vi samarbejder på nye måder, laver prøvehandlinger, lærer og træffer beslutninger i fællesskab.

Vejen mod den formålsdrevne organisation kender vi ikke helt endnu, men vi er ret sikre på, at den er både kroget, lang og brolagt med spændende ledelsesopgaver. Har du lyst til at være med på denne færd, søger vi lige nu en uddannelseschef til vores seks food-uddannelser (Bager & Konditor, Ernæringsassistent, Gastronom, Gourmetslagter, Receptionist, Tjener).

Opgaver og ansvar
Som uddannelseschef skal du bidrage til at sikre driften, kvaliteten og udviklingen af vores Fødevarer-uddannelser med afsæt i vores formål, den enkelte uddannelses kernefaglighed og den pædagogiske læringskultur.

For os er elevernes gennemførelse og oplevelse af kvalitet et fælles ansvar. At vi ønsker at udvikle os til en formålsdrevet organisation betyder, at medarbejderne i langt højere grad skal opleve at have kompetencer og mandat til at træffe beslutninger. Dette kræver en gentænkning af ledelsesopgaven på alle organisatoriske niveauer, og det forventer vi, at du er optaget af og har kompetencer og mod til at bidrage til.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver:

  • At omsætte vores strategiske mål til handling i samarbejde med dine ca. 30 medarbejdere, den øvrige chefgruppe, skolens ressourcepersoner og andre centrale aktører.
  • At understøtte medarbejderne i deres arbejde med eleverne, herunder støtte og udvikle PLF’erne, som bliver et af omdrejningspunkterne på vej mod den formålsdrevne organisation.
  • At bidrage til et spændende og trygt lærings- og arbejdsmiljø for dine medarbejdere
  • At understøtte en eksperimenterende kultur, hvor vi har mod til at eksperimentere med undervisningsformer og mod til at udfordre vores vaner og traditioner, så vi skaber de bedste rammer for læring og trivsel. Det forventer vi, at du har nogle gode idéer til og spændende perspektiver på.
  • At sætte retning og facilitere processer, da du sammen med medarbejderne kommer til at udvikle vores praksis i takt med at strategien om den formålsdrevne organisation folder sig ud.

Dit ledelsesteam
Uddannelsesledelse er komplekst og dilemmafyldt, og på TECHCOLLEGE kommer du heldigvis ikke til at stå alene. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en af vores øvrige uddannelseschefer i et ledelsesteam, og I er sammen ansvarlige for jeres uddannelsesportefølje. Som ledelsesteam har I et fælles ansvar for at skabe de bedste rammer og vækstbetingelser for de uddannelser, som ledelsesmæssigt hører ind under jeres ledelsesteam. Ledelsesteamet refererer til skolens direktør for EUD-uddannelserne.

Ambitionen med det nyetablerede ledelsesteam er, at det skal fungere som et professionelt læringsfællesskab med ledelse som omdrejningspunkt. Det er i ledelsesteamet, du henter støtte og inspiration, og det er her du kan forvente at få hjælp til håndtering af de komplekse problemstillinger, som knytter sig til ledelse på en erhvervsskole. Ligeledes har du forskellige ressourcepersoner omkring dig, som er dedikeret til at understøtte dig i at lykkes som leder.

Vores forventninger til dig
Det er naturligvis en fordel, at du har kendskab til erhvervsuddannelserne og/eller ledelse fra en anden skole eller uddannelsesinstitution, men det vigtigste er, at du er motiveret og nysgerrig på at lede dine medarbejdere i et miljø, hvor tæt dialog, samarbejde og fokus på elevernes læring og trivsel er dine oplagte pejlemærker. Du kan skabe relationer, både indadtil i organisationen, men også med vores mange eksterne samarbejdspartnere, ligesom du naturligt kan indgå i samarbejder om de mange opgaver, der er på tværs af skolen.

Du kan håndtere de administrative og økonomiske sagsgange, og du har en interesse for hvordan uddannelserne kan udvikles og vækste i takt med tiden. Du har et naturligt drive og kan gå forrest, men du trives også med at stille dig i baggrunden og lade medarbejderne byde ind og deltage i beslutningsprocesser, så vi i et refleksivt fællesskab kan udvikle os sammen.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig, hvis du har mod på og lyst til at deltage i en garanteret spændende og krævende rejse frem mod en formålsdrevet organisation.

Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019.

Du vil få kontor på Rørdalsvej, 9000 Aalborg, men der må påregnes en del mødeaktivitet både eksternt og på TECHCOLLEGEs øvrige adresser.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for EUD-uddannelserne Hanne Lendal på tlf. 2526 6668 eller pr. mail: hlen@techcollege.dk eller Managing Partner Torben Abildgaard 4061 7022 eller pr. mail: ta@curia.dk.

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via skolens rekrutteringssystem. Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter ved at klikke på linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er lørdag den 21. oktober 2023.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920681

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook