Engagerede socialfaglige medarbejdere søges til Botilbud Bakken i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Botilbud Bakken søger fire engagerede socialfaglige kollegaer. Du kan f.eks. være uddannet pædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut eller lignende. Stillingerne er på 37 timer pr. uge, og der arbejdes i dag- og aftenvagter samt hver anden weekend inklusive helligdage.

Om Botilbud Bakken
Botilbud Bakken er en del af Job og Velfærds Voksensocialafdeling og består af et døgndækket botilbud med 32 pladser efter serviceloven §105/85 og 4 pladser efter §107. Her bor voksne i alderen 18-95 år med erhvervet hjerneskade, medfødte hjerneskader og/eller progredierende neurologiske lidelser med komplekse fysiske, psykiske og/eller sundhedsfaglige problematikker.

Kendetegnende for målgruppen er, at alle har omfattende funktionsnedsættelser, der har betydning for flere livsområder. Den enkeltes funktionsnedsættelse og ressourcer kan variere alt afhængig af skadens omfang, hvornår i livet skaden opstår og andre individuelle faktorer.

Vores personalegruppe
Vores personalegruppe består af socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter og omsorgs- og pædagogmedarbejdere, som alle deltager i alle aspekter af arbejdet - herunder ADL, forflytninger og socialpædagogisk arbejde. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og løbende faglig udvikling gennem kurser, temadage, supervision og sparring. Der er derfor gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. 

Dagligdagen på Botilbud Bakken
Vores kerneopgave, “Vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog,” sikrer, at vi hver dag skaber de bedste rammer for den enkelte. Vi fokuserer på styrker og ressourcer hos både borgere og personale og integrerer dette i hverdagen.

Beboerne på Bakken har individuelle hverdagsliv og aktiviteter, som vi støtter gennem vores neuropædagogiske tilgange. Som medarbejder vil du dagligt støtte 3 til 5 borgere i deres behov.

Om jobbet
Dine opgaver vil være at sikre et godt hverdagsliv for borgerne og aktivere deres ressourcer. Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Tilrettelæggelse og udførelse af målrettede pædagogiske indsatser baseret på den enkeltes mål.
  • Støtte til pleje og omsorg, herunder planlægning og udførelse af ADL med en pædagogisk og recovery-orienteret rehabiliterende tilgang.
  • Hjælp til spisning, medicinadministration, toiletbesøg og bad.
  • Udarbejdelse og opfølgning i vores dokumentationssystem CURA.
  • Støtte til borgernes kommunikation og sociale relationer.
  • Samarbejde i team og bidrag til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer af dig

  • Erfaring inden for neuropædagogisk arbejde med fokus på mestring i hverdagslivet og ressourcerne hos den enkelte er en fordel, men ikke et krav. Du vil få rig mulighed for at tilegne dig denne erfaring gennem arbejdet med borgere og sparring med kollegaer.
  • Evne til at integrere pædagogisk arbejde i sundhedsfaglige opgaver.
  • Aktiv holdspiller, der værdsætter et godt arbejdsmiljø.
  • Handlinger, der altid tager afsæt i at skabe værdi for borgerne.
  • Fysisk og psykisk robusthed, da flere borgere har behov for mange forflytninger, og der kan forekomme udad reagerende adfærd.
  • Udviklings- og samarbejdsorienteret på alle niveauer i organisationen.
  • Fleksibilitet og stor selvstændighed.
  • Gode skrive- og IT-kundskaber, da dokumentation er en naturlig del af hverdagen.
  • Anerkendende og empatisk tilgang.
  • Mødestabilitet.
  • Evne til at bidrage til en kultur, hvor samarbejde, ordentlighed og godt arbejdsmiljø er i højsædet.
  • Villighed og nysgerrighed efter at tilegne dig ny viden via kurser og temadage.

Vi kan tilbyde
En socialfaglig arbejdsplads med højt til loftet og stor fokus på integration af pædagogisk og sundhedsfagligt arbejde i hverdagen. For nyuddannede er vi en ideel arbejdsplads, hvor du kan udvikle din fagidentitet.

Vi prioriterer samarbejde og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø højt. Vi vægter fælles ansvarlighed i opgaveløsningen og sikrer, at alle handlinger omkring borgerne tager udgangspunkt i det hele menneske.

Vores arbejdsfællesskab bygger på tryghed, omsorg, trivsel, inklusion og social forståelse. Vi værdsætter kreative ideer, der gavner både borgere og arbejdsplads. Hvis du vil være en del af dette, så send os din ansøgning.

Arbejdsstedets adresse
Sebbersundvej 2H, 9220 Aalborg Øst

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Sebbersundvej 2H, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet