BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Neurofysiologiassistentelev søges
Vil du være del af en fantastisk afdeling med et højt fagligt niveau? Så søg stillingen som neurofysiologiassistentelev ved neurofysiologisk afdeling.
Stillingen er ledig pr 01-09-2024.
Stillingen kræver bestået grundforløb som hospitalsteknisk assistent (opstart af nyt hold den 15 januar 2024). Der er mulighed for praktikophold på afdelingen, så man kan få lov at snuse lidt til faget og afdelingen.
Vi forestiller os, at du enten har grundforløbet, eller er villig til at tage det og efterfølgende være garanteret en elevplads hos os.
Klinisk neurofysiologi er et selvkørende afsnit, men en del af Neurologisk afdeling. Vi dækker hele Nordjylland, hvor største delen af vores undersøgelsen bliver udført i Aalborg, vi har også funktion i Hjørring.
Afdelingen udfører akutte såvel som planlagte undersøgelser. Vores undersøgelser består af EEG, ENG/EMG, EP (VEP, SEP, MEP), MSLT, IOM, Track-it, ERG samt langtidsmonitorering i samarbejde med neurologisk sengeafdeling.
I fællesskab er vi gode til at tage ansvar for de forskellige opgaver. Vi kommunikerer klart og skaber tydelige rammer for selvstændig opgavelæsning og løbende forbedringer. Vi har et godt teamwork og vi arbejder aktivt med vidensdeling og oplæring.
Den kollegiale hjælpsomhed er stor, og vi har fokus på godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde, hvor respekten for hinandens forskelligheder afspejler sig i vores kommunikation og adfærd.
Vi holder julefrokost og sommerfest samt forsøger at lave andre sociale arrangementer, som styrker sammenholdet.
Afdelingen består for nuværende af: 1 overlæge, 2 afdelingslæger, 1 ingeniør, 7 neurofysiologiassistenter, 1 neurofysiologiassistent elev og 2 lægesekretærer.
Vi tilbyder:
- Højt fagligt niveau med mulighed for kompetenceudvikling
- En afdeling med mange samarbejdsflader
- Samarbejde i team bestående af læger, neurofysiologiassistenter, ingeniør og sekretærer
- Engageret personalegruppe der støtter hinanden
- En afdeling med plads til forskellighed
- En afdeling med humor og højt til loftet (synes vi selv)
- Engagerede vejledere som du kan støtte dig til og få daglig sparring
Dine kompetencer:
- At du brænder for det neurofysiologiske speciale
- Er fleksibel, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Er god til at samarbejde
- Er omhyggelig og struktureret
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Der afholdes løbende samtaler.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937966