Ejendomsadministrator til Escot Fast Ejendom/BOXIT

Profilbillede
dato

Til nyoprettet stilling søger vi en erfaren ejendomsadministrator til vores økonomiafdeling

I økonomiafdelingen hos Escot Fast Ejendom/BOXIT er vi et team bestående af dedikerede medarbejdere, der i fælles flok løfter alle de opgaver af økonomisk karakter, som vores spændende forretningsområder fører med sig. Som ejendomsadministrator kommer du til at indgå i dette fællesskab med forskelligartede opgaver i afdelingen.

Escot Fast Ejendom/BOXIT er en danskejet koncern, som er førende indenfor vores forretningsområder, hvor vi med vores flere tusinde depotrum og containere, samt flere hundrede erhvervslejemål har en stærk position på det danske marked. Vi går en spændende fremtid i møde med store vækstplaner i de kommende år.

Vores medarbejdere fordeler sig over flere lokationer i hele landet. De fleste af os holder til i vores nye kontorfaciliteter Aalborg - tæt på midtbyen og motorvejen, hvilket du også kommer til. Vi kan garantere byens flotteste udsigt.

Administration af erhvervs- og boliglejemål med stor grad af medbestemmelse

I øjeblikket er vi midt i en digital transformation med implementering af nye værktøjer. Mange af disse har afsæt i vores økonomiafdeling, herunder ERP (Business Central), Power BI samt yderligere IT-systemer til håndtering af vores forskellige forretningsområder. Vi står overfor en proces med at skifte vores gamle ejendomsadministrationsprogram ud med en nyere platform, hvilket du vil få en central rolle i at sikre fremdrift på.

Selve jobbet består af de gængse administrationsopgaver såsom at være den primære kontaktperson, når det gælder juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende ejendommene. Samtidig har vi behov for en kollega, som er klar til at blive en del af denne omstillingsproces med implementering af nye digitale systemer.

Følgende er eksempler på arbejdsopgaver du vil udføre, men ikke begrænset til:

  • Kontakt til lejere og leverandører i samarbejde med dine kollegaer.
  • Håndtering af lejeopkrævning, lejeregulering og restancer.
  • Udarbejdelse af varme, vand- og driftsregnskaber.
  • Deltagelse i fakturahåndtering, måneds-, kvartals-, og årsregnskab samt budgetproces.

Dine arbejdsområder vil være koncentreret omkring ejendomsadministration og finansiel styring af vores ejendomsselskaber, men vil spænde bredt indenfor området. Herunder vil der også være aktivitet med nybyggeri af såvel erhvervsbygninger og flere projekter med boligbyggeri. Der er gode udviklingsmuligheder såvel personligt som fagligt. Du kommer til at referere til Jonas, som er vores økonomichef.

Vi forestiller os at følgende passer på dig

Givetvis er du en erfaren ekspert inden for ejendomsadministration og på hjemmebane i ovenstående opgaver, men vi ser gerne at du også er nysgerrig på yderligere inden for digitalisering og automatisering.

Du har formentlig følgende med i bagagen:

  • Erfaring fra en lignende stilling, som f.eks. ejendomsadministrator eller bogholder/økonomi assistent i en ejendomsadministration.
  • Indgående kendskab til udarbejdelse af forbrugsregnskaber, varsle pristalsregulering samt skatter og afgifter.
  • Excel superbruger – samt gode generelle IT-kundskaber og superbruger af øvrige Office-programmer.
  • Er i stand til at arbejde helhedsorienteret med afdelingens opgaver og god til at etablere relationer.
  • Nysgerrig og proaktiv af natur.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

Du motiveres af at jonglere med forskelligartede opgaver og deadlines, som bringer din selvstændighed i spil. Vi har brug for, du kan arbejde med detaljen, som kræver overblik og struktur. Du får stor indflydelse på din dagligdag og vores processer, og du er ikke bleg for at byde ind, når du øjner muligheder, der kan løfte både dit og teamets arbejdsgange og leverancer. Du forstår vigtigheden af klar og rettidig kommunikation, når vores lejere skal informeres om forhold, der relaterer sig til deres lejemål. Som person vægter du ordentlighed og troværdighed højt.

Vi søger en teamplayer, der ønsker at blive en del af vores ambitiøse hold med 6 kollegaer i økonomiafdelingen og deltager såvel fagligt som socialt. Der er ydermere tilknyttet kollegaer i Aalborg samt ved vores søsterselskab i Hjallerup, med mulighed for faglig sparring og samarbejde omkring vores mange ejendomme.

Vi tilbyder lidt mere end et spændende job

Din arbejdsglæde betyder meget for os, og vi gør os umage med at skabe gode rammer, så vores medarbejdere trives i hverdagen.

Du kan se frem til følgende hvis du arbejder hos os:

  • Et job i en agil virksomhed, som giver en afvekslende og dynamisk hverdag.
  • Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vi i samlet flok bidrager til vores succes.
  • En nærværende ledelse.
  • Nye flotte lokaler, hvor der er god plads i vores åbne kontorlandskab.
  • Personaleforening med spændende aktiviteter og events.
  • Kantineordning inklusive frugt, the og kaffe samt en ugentlig fælles morgenmad.
  • Massageordning.
  • Pensions- og sundhedsordning.

Vi har travlt her hos Escot Fast Ejendom/BOXIT og vi arbejder koncentreret og ambitiøst, men vi finder også tid og plads til sociale aktiviteter i, og på tværs af, afdelingerne. Vi tilbyder frihed under ansvar, og et job i en virksomhed hvor vi ønsker, at work-life balance er højeste fokus.


Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt et CV til os via linket i højre side. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst økonomichef Jonas Agesen Larsen på 21 22 60 20.

Hos Escot Fast Ejendom har vi en ejendomsportefølje med adskillige erhvervslejemål og få boliglejemål. Hos BOXIT udlejer vi depotrum efter self-storage princippet til privat- og erhvervskunder på 11 lokationer i Jylland og på Fyn. På enkelte af disse lokationer har vi kontorhoteller, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. Desuden udlejer, sælger og specialopbygger vi skibscontainere til privat- og erhvervskunder. Escot/BOXIT er en 100 % danskejet koncern, som er velkonsolideret og mere end 50 år gammel. I vores koncern beskæftiger vi små 100 dygtige og velkvalificerede medarbejdere.

Se mere på www.escot.dk og www.boxit.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Escot Fast Ejendom / BOXIT, Abelsvej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032372

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet