Efterlysning af 22-årig kvinde

Profilbillede
dato

Hun forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem lørdag og søndag d. 5. og 6. februar 2022, og de pårørende er meget bekymrede for hende. 

”Derfor efterlyser vi hende nu med billeder i offentligheden,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen, der kraftigt opfordrer alle med oplysninger om, hvor den 22-årige Mia måtte befinde sig, til straks at rette henvendelse til politiet. 

”Ring til os på 114 med det samme,” siger Frank Olsen. 

savnet  

Overvågningsbillede fra Jomfru Ane Gade

 

Mia Skadhauge Stevn skiltes fra venner natten mellem lørdag og søndag efter en tur i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg, og siden har de pårørende ikke været i kontakt med hende. Omkring kl. 06.02 forlod Mia Jomfru Ane Gade langs Ved Stranden i vestlig retning, dvs. mod Vesterbro. 

Nordjyllands Politi har derfor indledt et omfattende efterforskningsarbejde for at fastslå Mias færden omkring tidspunktet, hvor hun forsvandt. 

Det betyder, at politiet har indhentet og fortsat indhenter videoovervågning, foretager en række afhøringer og forhøringer, ligesom der søges med hundepatrulje i Jomfru Ane Gade.  

 

Mia har bopæl på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg

 

Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi